5
ske af Landets Børn, at de alle kand bevises og saa meget meere deres Sand¬
hed falder enher, der vil see, i Øyet, saa meget mindre er det fornøden for mig
at specificere alle de Poster, i hvilke Lasten kand erfares, ikke heller er jeg den
første eller eneste, der har kastet Nationen denne Feyl i Næsen; Jeg har sagt,
at mine Lands-Mænd ere aldeles forgabede i fremmede Vahre, og hvo kand
bevise contrarium, Jeg siger endnu, at de ere forelskede i de samme, allene
fordi de ere fremmede, og jeg meener videre med Sandhed at kunde sige, at jo
alvorligere de forbydes, jo meere voxer Begierligheden efter at erlange dem.
See vi noget nøye ind i dette, røber det baade en forvendt Smag hos Rigets
Indbyggere og en saare liden Brug af den sunde Fornuft; Her spørges ikke om
Vahrenes Bonite, men om det Sted, hvor de ere fabriqverede, og naar de
Kiøbende allene kand blive forsikrede, at de ikke have hiemme i Fæderne Lan¬
det, men ere hidkomne fra andre Europæiske Stæder og de yderste Kanter i Ver¬
den, giøre de strax en Slutning, at de maa være ligesaa gode som kostbare. De,
der handle med saadanne Vahre, ved hvilke for Exempel Fruentimmere søge at
forbedre deres Skabning, vide snildelig at betiene sig aff denne Daarlighed; thi
de Sager, der virkelig blive forarbeydede i Fæderne Landet og følgelig maatte
blive liggende, kand de i Overflødighed afsætte, naar de allene sætte een af deres
Siæle i Pant, at de ere forskrevne fra de inderste Parter i Indostan, eller ha¬
ve kostet dem selv saa og saa meget i Engeland. Nu bliver det et curieur
Spørsmaal, hvor af denne Daarlighed kand reise sig, Man kunde vel svare:
For saa vidt det er en Daarlighed, er det daarligt at vilde undersøge dens Aar¬
sager, men da det ikke er mit Øyemærke allene at give et stort Register af mine
Lands-Mænds Feyl, men ogsaa efter ævne at vise deres Kilder, lader jeg mig
ey nøye med Svaret, men vil giøre mig mueligste Flid for at opdage Hoved-Aar¬
sagen til den anførte Last, og forekommer mig da i sær tvende Aarsager, der beg¬
ge ere af den Beskaffenhed, at jeg ey veed, hvilken jeg skal give preference, el¬
ler ansee som Moder til det ildelugtende Foster: Paa den ene Side møder mig
en Begierlighed efter Forfængelighed, der er umættelig og overstiger alle de Grænd¬
ser, som Fornuft og andre betydelige Omstændigheder kand sætte, paa den anden
Side synes jeg at finde et Slags forefattede Meeninger hos mine Lands-Mænd,
som jeg uden at fornærme den almindelige Logica vil kalde Præjudicia mmiæ
Diffidentiæ, det er saadanne Tanker, som Landets Jndbyggere giøre sig, fordi
de ey kiende Fæderne Landets Styrke, og derfor staae i Tvivl om dets Kræf¬
ter til at producere saadanne Herligheder, som det virkelig kand, naar jeg be¬
tragter disse tvende Aarsager, maa jeg giøre saadanne Slutninger, at den for¬
ste sætter Fæderne Landets Børn i Brand, og den sidste giør, at Luen ey kand
slukkes uden med fremmede, det er, i visse Henseender, staalne Vande. Vel er
sandt, at hvis Begierligheden efter stedsevarende Forandringer saa vel i det
ene som andet ikke bliver indskrænket; hvis de Letsindige i Fæderne Landet sted¬
