61.
der, førend jeg kunde troe, at de Vahre, der skal haves fra de anbefalede Stæ¬
der, ey skulde afgaae i større Qvantite end de aarligen forskrives; Indbyg¬
gerne i Kiøbstæderne har langt fra ikke de Principia, at de som Bonden skul¬
de skiule deres Legemer med Vadmel, og Lemmerne af det andet Kiøn have
sandelig ey forgiæves været i Kiøbenhavn for at lære Mores, deres Honeur
tillader dem ikke at give de glimrende Dukker i Hoved-Staden noget efter i
Magnificence, og jeg maatte spørge, naar Kræmmerne allene hente deres
Vahre fra de anlagde Fabriqver, hvorfor vrimle da Stæderne paa visse Ti¬
der af fremmede Negotianter, hvorfor maa mangen Kiøbmand enten nægte
sig hiemme eller forlade Byen, naar disse ubehagelig Visitanter indfinde sig,
hvis han ey fournerede sit Pak-Kammer med forbudne Sager, Man skulde vel
slutte, at de Betientere, der har givet den høye Øvrighed deres Troeskabs Eed,
i alle Ting at see paa hans Interesse og Villies Efterlevelse, viiste i denne Sag
saa stor Aarvaagenhed, at ingen Contrabande Vahre kunde indføres, der jo
af dem kunde tages i Øyesyn; Men en Kræmmere, der forstaaer sin Konst, har
hundrede Veye, paa hvilke han kand forblinde Betienternes Øyne; Stæder¬
nes Situation er ogsaa ofte af den Beskaffenhed, at førend Skibet arriveret
med sin Ladning til sin Losse-Plads, ere allerede de Sager, der skal indsniges, i
Sikkerhed; jeg vil ikke tale om, at mange Toldere og Controlleurs have den
Troe, at deres fastsatte Løn giver dem Frihed, jeg vil ey sige befaling, til
at have en rum Samvittighed, der kand opsige mange Kammeler, og at en an¬
seelig Dosis er nok til at lukke deres Øye og giøre Bedrageren uskyldig, ja man¬
gen ærlig Betient maa af Frygt for at faae Skriver-Penge paa Ryggen efter¬
lade mange af sit Embeds Pligter, men jeg maa gaae videre.
Den Mistvivl, som findes hos den Danske Nation om at faae det i
Fæderne Landet, som den søger, yttrer sig paa fleere Maader. De, der have
Hierte og Hierne til at fælde upartiske Domme, maa tilstaae, at Danmark kand
rose sig af saadanne Mænd, der i solide Erudition give andre Stæders Lærde
intet efter, saa at en studerende kand ved Fædrene Landets Academie finde al¬
den Satisfaction, han kand begiære. Theologie, Jura og Medicine læres
med saadan Lykke, at de, der vel anlegge Tiden, gjøre derudi store Progresser,
som det ikke heller mangler paa dem, der med Fordeel legge sig efter Sprog
og Philosophie; ikke desmindre see vi dog, at Viisdommen søges paa frem¬
mede Stæder, men vi see og, at mange af de Udreysende, naar de komme til¬
bage, kand meget vel bære deres Lærdom; Vi see, at de ofte have intet for¬
deres Penge uden Skaller og en Superficielle Kundskab, da derimod man¬
ge af dem, der lade sig nøye med at høre Fædrene Landets egne Lærere, have
Kiernen og en Erudition, der er grundig; J Betragtning af dette seer jeg ey,
at det er nogen Merite at have opholdet sig ved et fremmed Academie, og
synes mig den Preference, som en Peregrinant nyder, at være ugrundet.
