63
kundighed og beskiæmme sig selv kand tale det, naar de ere samlede med dem,
der have gjort sig fremmede Sprog bekiendt. Dog maa jeg tillige erindre,
at der findes visse Omstændigheder, i Betragtning af hvilke jeg ey allene vil¬
de ønske men endog, om det stod til mig, forbyde mine Lands-Mænd at tale
deres Moders Maal; thi som Fædrene-Landets Sprog er i mine Øyne dyre¬
bart, saa kand jeg ey uden Fortrydelse høre, at det af mange kaade Munde
bliver misbrugt ey alleene i unyttige, men og ofte i ugudelige Discourser. Naar
derfor nogen af mine Lands-Mænd skulde finde Fornøyelse i at bringe Materi¬
er af det Slags paa Bane, ønskede jeg at de dog vilde skaane Fæderne-Landets
Sprog; Ved denne Leylighed maa jeg tale et par Ord til en vis Mands Be¬
rømmelse, som jeg har hordt efterleve denne min Villie. En Færdighed i at
tale det Danske Sprog synes at være hans Leve=Brød, og efter alle Aspecter,
har han til Dato plaideret med temmelig Success; Jkke desto mindre har jeg
dog ved en vis Leylighed hørdt ham at bære den Estime for Sproget, at en
Materie, der hverken var ham anstændig at fremføre ikke heller andre at an¬
høre blev af ham til Compagniets største Fornøyelse med en oratorisk Ziirlig¬
hed udført i det Franske Sprog, saa at den Fortrydelse med hvilken jeg maatte
anhøre hans raae Tale, blev lidet formindsket, da han ey til den vilde misbru¬
ge det Danske Sprog. Førend jeg slutter mit Ark maa jeg tale lidet om det
i Hoved Staden oprettede Musicalske Collegio. Jeg criticerer ikke Sagen
i sig selv, jeg laster ikke adskillige af dets Lemmer, der mueligt for at blive fær¬
dige Musier forsømme Ting af større Betydenhed, hvorved de meere end ved
Menneter og Concerter kunde tiene Fædrene-Landet; Jeg dadler ikke Inte¬
ressenternes Skildt, nemlig Apollo i Skyerne med en Harpe i Haanden og
dette Symbolo: His gaudet Apollo, hvorvel det er at befrygte at denne De¬
vise vil hos andre opvække Jalousie, der maaskee vil meene, at man fratager
dem et Insigne, der allene tilkommer dem; thi den gode Apollo har i lang
Tiid baade været Feltskier-Gud og Porte Gud, og altsaa see vel Lemmerne
af disse Collegier ikke uden Fortrydelse, at man nu vil giøre ham til en Spil¬
le-Mands Gud, og i steden for en Laurbær=Krands om Hovedet eller Lanset¬
te i Haanden give ham en Harpe, endskiønt det ene saavel som det andet kand
beviises af Antiqvitæten; Paa dette, siger jeg, har jeg intet at udsætte, jeg
støder mig allene derover, at, da disse Musicalske Anstalter sluttelig ere gjorte
for at fornøye Danske Øren, man vil betiene sig af Italienske Arier, og ud¬
føre Vocal-Musiqven i et Sprog, som ingen eller faa forstaae. Skulde man¬
allerne efter Devisens Betydning søge at give Apollo en Amusement, burde
den gode Mand ogsaa giøre de fornødne Bekostninger, og det bliver endda¬
Spørsmaal, om han forstaaer Italiensk, med mindre man vil sige, at som
Gud maa han nødvendig være Polyhistor og vide alle Sprog, skulde San¬
gene være af den Beskaffenhed, at de ey uden at fortørne kydske Øren, kand
