60
den Forsigtighed, der er mig muelig, og til den Endegive en kort Afridsning paa et lovligt og ved¬
indrettet Ægteskab. Stifteren af Standen har som i alle sine Anstalter saa og i denne havt Men¬
neskets Lyksalighed for Øyne, og paa den anden Side forelagt visse Pligter, der ey kand ansees som
Byrder, men rette og egentlige Midler, der føre til Maalet. Ægteskab i Almindelighed og i
sin rette Orden er intet andet end et lidet Societe bestaaende af tvende Personer en af
hvert Kiøn, der ved den retskafne Kierligheds Baand ere sammenknyttede fornemme¬
lig til den Ende, at de skal befordre det Menneskelige Kiøns Forøgelse ved at avle
Børn, det Menneskelige Kiøns Lyksalighed ved vel at opdrage deres Børn, og
deres egen private Lyksalighed ved at række hinanden Haanden og tage Deel i de fælles
Byrder. Vi kand ikke giøre os noget rettere Begreb om Ægteskab; vi maa ansee Beskrivelsen,
saavel ved Skriftens som Naturens Lys, og vi skal befinde, at den er grundet, thi vi har i den alle¬
de Regler, hvor efter vi med Sikkerhed kand dømme, enten et Ægteskab er lovlig eller ikke, enten
det er stilet paa ægte eller uægte Grunde. Følge vi nu denne Plan for at undersøge
om et hvert Ægteskab er tagen paa den rette Fod, da møder os saadanne Mærker, der¬
lige om nøde os at suspendere vore Domme, og sætte os i Tvivl, at vi ikke vide, en¬
ten vi skal svare Ja eller Ney, Paa den ene Side kaster man os en Act for Næsen, i
hvilken vi finde et hvert Ægteskab offentlig at være declareret; man har, for at gaae
ret til Verks tre gange forhen taget de fornødne Precautioner, man lader sin sluttede Contract,
ved offentlig Copulation for Meenigheden bekiendt giøre, og begge Parter have været
enige i at vidne om deres Kierlighed; her er en heel Meenighed, der aflegger et Vidnesbyrd, som
synes tilforladeligt og ligesom sætter Sagen uden for al Dispute. Skulde alt dette ikke være nok til
at stoppe Munden paa dem, der understaae sig at nægte en Sag, som Publiqvement er kiendt lov¬
lig og retmæsig, Paa den anden Side see vi imellem mange Ægte-Folk det forargeligste Liv, Vi¬
see den ene af de samlede Parter at hade og flye for den anden; Vi finde ingen Spor til det, der for¬
tiener Navn af en reen og ret Kierlighed, vi finde ingen af de Mærker, der vise de parrede i Stand til¬
at opfylde Ægteskabs fornemste Pligter; Vi høre Suk i Suk over de Forældre, der med stormer
Haand have tvunget deres Børn til at indgaae en Alliance, den de hver Time fordømme og alle
Øyeblik ønske aldrig at være sluttet. Disse ulyksalige Følger vise os klarlig, at Grundene maa
være falske, og at de, der burde have meest i slige Sager at sige, og hvis Raad man fornemmelig
maatte følge, have været udelukket af Conseilet, naar man har consuleret om Contracten, ja saa¬
meget mindre de første Ting udgiøre Ægteskabets Essentialia, saa meget meere har vi Aarsag ey
at antage Acten for et u-bedrageligt Beviis paa Sagens indvortes og virkelige Rigtighed, om den
end var forrettet og underskrevet af den u-bedrageligste Romerske Pave; de første Vidner maa bli¬
ve det de ere, men jeg for min Deel anseer dem ingenlunde som omni exceptione majores, eller saa¬
danne, hvis Udsigende man ikke kand kalde i Tvivl, de sørgelige Tragædier, der i mange Ægteska¬
ber blive spillede, lære os, at de første Begyndelser har ikkun været som Acten i en Comedie, hvor¬
Vedkommende have forestillet saadanne Personer, som de i sig selv ikke vare; thi ligesaa lidet som en
virkelig Synd lader af at være Synd, om end hundrede Prælater erklære den for Dyd, og ligesaa¬
lidet som en ugudelig Mand bliver en virkelig Helgen, om end hundrede Concilis og Apostoliske
Sæder vilde give ham Sted paa Helgenes Liste, ligesaa lidet bliver et Ægteskab, der strider imod
Stifterens Orden og Ægteskabs Natur, velgrundet, om det end ved Klang og Sang, ved Cerimo¬
nier, Taler og Gratulationer bliver udraabt derfor. Jeg kunde ved denne Leylighed formere ad¬
skillige Protester imod de hykkelske Porter, der tage ey i Betænkning at udraabe enhver Ægteskabs
Slutning som stillet og underskrevet af Gud selv; men da disse Brødre kand forevise Privilegium,
der er løst i Horatie Cancellie (?) og jeg maatte mueligt skille dem ved mangen feed Smaus, om
jeg vilde disputere dem deres ældgamle Herlighed og Frihed til at giøre sort til hvidt, vil jeg op¬
sætte mine Jrætte sættelser til en anden gang.
Pictoribus afve Poetis
Godlibet andendi lemper fult æqva potestas.
