67
Nu maatte jeg vel spørge, hvad Aarsagen kand være til de mange Ægteskabs Samlin¬
ger, der vige saa langt fra de fastsatte Regler og ved hvilke Hoved Maalet ikke kand opnaaes,
De ere vel mange og adskillige, efter Personernes adskillige Beskaffenhed, der indlade sig i
Ægteskab, men enhver, der har Øyne til at see Sandhed og Hierte til at sige den, maa vis¬
selig tilstaae, at Forældrenes urimelige, ja ofte ugudelige Omgang er ikke den ringeste. Jeg
finder største billighed der udi, at Børnene i saa vigtig en Sag skal betiene sig af Forældrenes,
som deres nærmestes Superieurer, fornuftige Raad, og følge deres velgrundede Forestillin¬
ger; thi som en Flyve=Tanke eller forlidt Concept, der ofte reiser sig af u-rene Kilder, grun¬
der sig paa blotte Exterieurer, og ligesaa hastig forsvinder som den kommer, ofte bliver anseet
som en himmel-given Inclination og en Kierligheds Lue, der af Gud selv er optændt, saa kand¬
det lettelig skee, og skeer, desverre, alt for ofte, at et Barn, der formedelst Passionernes Her¬
redomme og andre Aarsager ey er i Stand til at igiennemsee alle de Følger, der ere sammen¬
føyede med en Kierligheds Resolution, indgaaer den farligste Forening, der drager det ulyk¬
faligste Tab efter sig af timelig og ofte evig Velfærd. J den Henseende maatte mit System¬
blive farligt og mit Morale snarere en Gift end Lægedom, om jeg vilde dømme Forældrene uvær¬
dige til at øve den Jurisdiction, som Naturen selv har fastsat, og ved mine Betragtninger legge
Grunden til et Oprør ja give Børnene Sværdet i Haanden imod deres Forældre; men da Er¬
farenhed lærer, at mange Forældre ere i Ægteskabs Affaires ey allene blinde men endog meget
farlige Raadgivere, kand ingen fortænke mig, om jeg her fordrister mig lidet at klippe deres
Vinger og sætte nogle Grændser for deres Regimente, der i alle Ting ikke bør passere for sou¬
veraine, ja underkiende mange af deres Domme, og give Parterne Lov at appellere til en
høyere og meere upartisk Ret, at jeg herudi ikke skal synes at forløbe mig, vil jeg sætte
nogle faa Poster forud, eller giøre nogle preliminaire Spørsmaal, i hvilke jeg haaber alle For¬
ældre, der ey vil giøre Vold paa Fornuften, med mig skal vorde enige: 1.) Spørger jeg, om
det ikke er de samlede Parter, der skal leve og døe med hinanden og tage Deel enten i en fælles
Medgang eller Modgang, Jo. 2) Om man kand haabe nogen retskaffen Kierlighed iblant
dem, hvis Hierter ere adskilte, og hvis Sindelang stemme ikke meere overeens end Jld og Vand,
Ney. 3.) Om den særdeles og almindelige Lyksalighed der er Sigtet af Ægteskabs Samlinger,
kand ventes, naar den anførste Hierternes Overeenstemmelse mangler, om man ikke meget meere
i den Henseende maa frygte for de u-lyksaligste Sviter Jo. 4) Om det Ægteskab kand efter Natu¬
turens Lov og Stifterens Reglement ansees som lovligt, hvor alle Ægteskabs Hoved Pligter
ikke kand efterkommes Ney. Efter at jeg saaledes har erholdet Svar paa disseluterrogatoria,
(til hvilke jeg kunde legge fleere) understaaer jeg mig at træde ind i Forældrenes Conclave eller
Løn Kammer, og anhøre deres Betænkninger, naar de for Exempel skal overlevere deres Datter
i en Beylers Hænder; og sandelig jeg maa tilstaae, at det ikke gaaer meget bedre til hos de fleeste
Forældre, end naar Cardinalerne vare i Begreb med at udvælge en Pave; thi ligesom disse, havde
i sær Øyet paa saadan en Broder, der forstod sit Snit, og vidste at holde Haand over Geistlighe¬
dens Interesse og St. Peders Jndkomster, ey bekymrende sig om Gudsfrygt, Dyd, Forstand og
Lærdom, saa see og hine allene paa de Ting, der falde i Øyet, og ere saa forgabede i de samme, at
de ikke betragte det, der allene kand giøre deres Barn lyksaligt. At jeg i denne Sag kand blive de¬
sto tydeligere, vil jeg gaae juridice til Verks og forestille Sagen under et Billede af en Process.
Lader os da indbilde os et Par Forældre, der have en Datter, lader os supponere, at denne har
tvende Beylere, af hvilke den ene maa heede Auratus og den anden Virtuolus. Vi vil forestille
os Forældrene som Dommere, Dotteren som et Pomum Ericos eller den, om hvilken der trættes,
og Beylerne som de stridende Parter. Vi vil ansee deres Frier-Formularier for Stevninger, og
de maa nu begge agere drees Sag. Stevnemaalet bliver afhiemlet med dyre Forpligtelser paa
begge Sider, hvor enhver Part forsikkrer sig at gaae efter himmelske Indskydelser; Auratus over¬
giver derpaa et Jndlæg, i hvilket han formeener at vise den Ret, han har til Jomfruen frem for¬
Virtuosus, og da dette Document bør efter Coutume bielegges med forordnet Stemplet Papiir,
giver han det geleyde af et Testamente, i hvilket hans Fader har assigneret ham en Capital unge¬
