72
Den Enke til min Ægte=Ven
J Aag med hende drage.
Af Herren han sit Kalds=Brev faaer,
Det bliver confirmeret,
J Brude=Seng med Enken gaaer;
Men seer sig strax fixeret;
Jmedens han i Kirken er
For Skriftemaal at høre,
En anden er hans Kone nær
For Mandens Sag at giøre.
Han bliver saa Separatist,
Maa lade Konen raade,
Hun søger vel med Ord og List
Med Graad i Øyne vaade
At viise sin Uskyldighed,
Hun kalder ham sit Hierte,
Hun siger at hun ikke veed
Hvor saadan bitter Smerte
Han uender at tilføre den,
Der er hans hierte Kone
Hans troe og hulde Ægte=Ven,
Hans lille Abelone;
Resten feyler, og af Manuscriptet kand en Kiendere paa Bogstaverne og Haanden see af
Men Manden gaaer sin egen Vey,
Og siger: Hør! Hr Peder
En bedre Skiæbne havde ey,
Da han var gift med Eder.
Til sidst af Sorg han sover hen,
Dog først Erindring giver
Til andre, med sin svage Pen
Og denne Grav=Skr ft skriver:
Stat stille ærlig Candidat,
Og see engang, hvor det er fat
Med salig Hr. Hans Trøster,
Han lukkes har i Graven ind
Thi han ey kunde sætte Pind
For Fruerpigens Lyster.
Vel fik han Kirke Nøglerne
For hendes skyld, men maatte see
J andres Vold og Værge.
En Hoved=Nøgel til den Port,
Der giorde Kiolen lang og sort,
Endskiønt han maatte sværge,
At han ey Kald for Kone fik,
Som ellers er en gammel Skik. &c.
Resten feyler, og af Manuscriptet kand en Kiendere paa Bogstaverne og Haanden see af
Verset i det ringeste er gjordt for 100 Aar siden, hvilket og den slette Poesie bekræfter.
Hvis jeg ey allereede var bleven alt for vidtløftig, giver Fæderne=Landet saa støre Anledninger
til at tale om de ilde grundede Ægteskaber, at de samme kunde behøve en vidtløftigere Betragt¬
ning; jeg maatte da tale om dem, der paa ulovligste Maade ved de ugudeligste Midler søge at sætte
sig i den Stand; jeg maatte tale om dem, der uden at see til deres Tilstand, slutte Contract, da de ey
have de Kræfter, at de kand samles ved eet Bord, men maa for at tiene Føden leve hver i sin Kant af
Verden. Er der nogen Sag, der udfordrer Forsigtighed og en ubedragelig Veyviisning, da er det
visselig denne, anseet de mange Følger, med hvilke den er ledsaget; her maa det for Alvor hede:
Tecum habita, kiend dig selv; thi jeg holder for, at naar et Ægteskab er af den Beskaffenhed, at
man ved dets første Anleggelse kand ey giøre sig Haab om Hoved=Pligternes Opfyldelse, er det ikke
lovligt, ja jeg maatte have de vrangeste Begreber om den Høyestes Viisdom, dersom jeg af saa høy
og hellig en Kilde vilde med mange andre derivere et hvert Ægteskab, endogsaa de, der ere meest
vanskabte, allerhelst jeg seer, at de fleeste Alliancer blive sluttede, uden Raadførelse med den, der
efter sin væsentlige Godhed ikke fører nogen paa vildfarende Veye Det almindelige Væsen kunde
derfor i mange Henseender være tjent med saadanne Anstalter, ved hvilke den første og rigtigste Plan
blev etableret, hvorefter Ægteskaber skal indrettes; og vi skulde ey høre saa mange forargelige
Processer, ey erfare saa ulyksalige Følger, dersom de, hvis Embede det er bleven at erklære Rigtig¬
heden i Ægteskaber, ikke just skulde lade sig nøye med de Bekiendelser, som af Parterne under Viel¬
serne blive gjorte; havde jeg et Ord at sige ved Lande=Moderne, vilde jeg iblant andre Monita og¬
saa give denne: At et Ægteskab, der gik imod Ægteskabets Hoved-Regler, ikke af Præsten maatte
stadfæstes. Derimod hvis jeg var i Præsternes Sted, og et unaturligt Ægteskab skulde af mig efter
befaling confirmeres, skulde jeg, naar jeg for Exempel saae Beylere i Hobetal at storme til en
gammel rig Enke som Ørnene til et fædt Aadsel, isteden for at vie den, der fik hendes Ja-Ord, til¬
hendes Person, copulere ham med hendes Skæb og Kiste, hendes Prioriteter og Obligationer,
og kunde altsaa i slig Affaire ikke udvælge nogen meere beqvem Brude=Text end denne:
Er jeg ikke forligt med dig om en Penning?
