75
den for Dyrene. Vi kand kalde dette en physisk Beskrivelse over en Pedant,
og maa vel enhver tilstaae, at en selsommere Materie har ey endnu været af¬
handlet i den naturlige Philosophie Spørger man om disse Creaturers Navn,
holdes de gemeenlig for allerførst at være blevne bekiendt af det Navn Pe¬
danter i Frankrige, hvis fornuftige Skribentere pleye at kalde den Lærdom,
ved hvilken disse Folk signalisere sig, Rien qve pure Pedanterie, intet u¬
den blot Pedanterie. Det er mærkeligt, at andre Sprog, hvor rige de end
ere, ere ikke et eneste Navn, som man kand give disse Mennesker, og bliver
det efter mine Tanker et stort Beviis, at der hos dem maa findes noget ex¬
traordinair, ja røber dem, som udsædvanlige Phænomena, hvis Egenskaber
intet uden et Sprog med et Navn kand exprimere, skulde vi i vores Sprog
med et Navn udtrykke disse Menneskers Caractere, maatte vi betiene os af
to Ord, og kalde den de lærde Narre; i hvor vel dette endnu ikke er til¬
strækkeligt; thi en Pedant besidder flere og mærkeligere Qvaliteter, end disse
faa Ord kand udføre, som der ogsaa stedse iblant de Lærde har været tvistet
om Oprindelsen til det Ord Pedant; vil man dervere det med nogle af et
vist Ord i det Latinske Sprog, (pedo:) bliver Pedanten et meget stinkende
Creatur, og som Gede Bukken, kand luktes hvor han kommer. At giøre
flere Critiqver over Navnet er unødvendigt, vi vil derfor skride til dens fuld¬
stændige Beskrivelse, der bærer det.
En Pedant er da saadan en Lærd, der har en Hierne opfyldt med de
daarligste og unyttigste Speculationer, der anlegger sin Tiid paa det, der
lykkelig kand ignoreres, der bryster sig af denne sin Lærdom, der seer solide
Studeringer og dem, der legge Vind paa disse, over Skulderne, og ønskede
at hans Studeer-Maader kunde blive en Regel, den alle skulde holde sig efter¬
retlig. ( Denne Beskrivelse er tilstrækkelig, men behøver dog en vidtløfti¬
gere Forklaring. Saaledes er det en Pedants Caractere, at han studerer i
Fleng, uden at gaae i Val; han bebyrder Hukommelsen med hele Paqver af
Antiqvitæter, han er i Stand til at recitere 1000 Autores Ord for Ord,
han plager sig med at pønse paa de unyttigste og daarligste Subtiliteter, han
proponerer de samme med saa stor Gravite og saa alvorlig en Miine som en
Romersk Borgemester, han røber sin Profession ved et ridicule Væsen, op¬
spillede Næse-Bord, smaa Øyne, en rynket Pande, undertiden ved en smi¬
lende Mine, i sær naar han har fundet en nye Daarlighed, i hvilken han
1) De, see von er vore Spreis tus, & sale, rever kunt, fiint oc¬
consimili proportione cum iis se gerit, sed qvæ mere accessoria sunt, vel tennia aut fu¬
tilia & nugacia amplectitur & æstimat at res essentiales, solidas, mömentosas, iisqve se¬
totum vel præcipium occupat, at ve alios itidem iis occupatos esse optat, dum interim¬
res essentiales, duraturas, solidas præcipuafve, qvast nil essent, negliget, contemmit &
prætermittit, Poiret Libr. de falsa eruditione §. 83.
