78
forlyster sig, han disputerer med saadan Hæftighed om de Gamles Tøster,
om Herculis Kølle, Olger Danskes Sværd og Samsons Ræve, som Reli¬
gionen og Staten beroede allene paa at vide dette. Han strider med større
Hidsighed for en Glose, en Bogstav, en Stavelse, end den redeligste Soldat
for sit Fæderne Land. Han tager ikke i Betænkning at skrive hele Folianter
de litera S, og hundrede Continuationer af Disputatzer de litera H. Han¬
anseer det for en større Synd at forsee sig imod Prician, Regler end Naturens
Lov. Han besidder saa stor Færdighed i gamle Sager, at han kand sige de
Spørgende, hvem der var Hecube Moder, Lede Amme, Clitemnestres
Hovmesterinde og Menelai Secretaire, han kand fortælle om Aacis Skieg,
enten det var røt eller fordt, han veed de Navne, med hvilke Achilles lod sig
kalde, naar han var iblant Jomfruer enten han da heed Portha, eller Asa eller
Cereyphera, han kand sige os Skikkelsen af Ulysses Calot, Palinuri Buxer,
og St. Pauli Reyse-Kiol; han veed hvad Sirenerne synge saavel i en triple
som simple Tact, han elsker sine egne Tanker og er forliebt i sine Concepter¬
Urimeligheder, han søger sin Lyst i at spørge enten Egget var for Høyen eller
Hønen for Egget; hvor mange Ammer-Viin Acestes forærede Æneam¬
hvilken Fod Æneas satte først paa talien, da han steg af sit Se¬
ib; paa hvil¬
ken Haand Brutus hældede sig, da han efter Orakelets Villie var falden:
Om Tyren eller Koen er et Himmel-Tegn, om man rettere siger Vergilius,
end Virgilius, og slige andre unyttige og latterlige Baggateller, hvilke en
hedensk Plautus kalder med sit rette Navn: Meras nugas, lutter Slad¬
der. Findes Pedanten i en Samling, hvor man raisonerer og solide og
nyttige Ting, tier han enten stille og slaaer med Nakken, eller søger Leylighed
til at fremsætte sine Subtiliteter, i hvilke han spiller Mester, saa glæder han
sig, naar han Methodice kand bevise, at en Stavelse æder Ost ved denne
Syllogisme. Een Muus er en Stavelse, en Muus æder Ost, Ergo æder en
Stavelse Ost, hvilket Sophisteri Seneca til sine Tider afmaler med rette
Farver. Hans Bibliothek bestaaer til største Deel af lutter Catalogi, og
som man ofte kand læse andres Forstand og Erfarenhed i Stats-Sager, i
Aviser, saa dependerer hans Force i grundige Sager af Bøgers Titler,
og i steden for at give sin Betænkning i Realiteter opregner han undertiden
hundrede Autores i Folio & Qvarto, der har skrevet i den Materie, i sin Tale
multipleerer han Ord uden Fornødenhed, der alle sige det samme; han de¬
stingverer sig fra den almindelige Hob ved latterlig opskruede Tale Maader;
hans Tale er en Mixtur af alle Slags Sprog, og tager han ey i Be¬
tænkning at anføre latinske Ord, endog naar han taler med en Skoemager.
4) Man mærker, for dette hos dem, der gjøre Profession af Medicine, de brø¬
de ofte Folk med bare Latin, og havde en Jydsk Hyre Kudsk nesten gaaed fra Forstanden,
