7.
Dette er til deels en Pedants Portrait, men det allerutaaleligste er, at han i
all sin Taabelighed beherskes af en ugemeen Stolthed; han bilder sig ind at
han allene er Eyere af all Viisdom, og har gjort Verden saa tom for Vi¬
denskaber, at intet er tilbage for andre; derfor holder han sine Vahre deli¬
gate, og sine Videnskaber i høy Priis, At lære noget af hannem, eller
rettere, at blive underviiste af ham, hvorledes man best kand blive skildt ved
sin Fornuft, er en Konst, der a fordinair pro persona koster 10 a 20 Rdler. Man
seer gierne det Slags Folk enten at gaae med oprakte Halse, for at giøre de¬
res Personer desto mere venerable, eller med bøyede Hoveder, enten for¬
at ansees som dybsindige og stedse mediterende, eller fordi de betragte andre
som de, der ikke ere værde saa lærd et Øyekast, seer man dem indsluttet i en
Carosse, har de gierne en Pedantisk Disputats i Haanden, eller om det er et
solid Skrift, læse de det for at støde sig over all Ting. Til denne taabe¬
lige Stolthed kommer dette, at en Pedant er meget paastaaende i sine
Meeninger, hvilket giør hans Sygdom nesten ulægelig, i den Henseende kand
han sættes i Paralelle med visse Slags Separatister, hvilke, naar de først har
fattet separatistiske Griller, ere snart aldrig at bringe paa bedre Tanker.
Sligt reyser sig uden Tvivl af de høye Tanker, Pedanten har om sig selv;
han anseer sig som et ubedrageligt Oracle, der i sine Ord og Meeninger ikke kand
feyle, han prætenderer mere end en Pavelig Infallibilite, og giør den
Opinson, han har om sine Tankers Rigtighed, at han for lod sit Liv, end
forlod den mindste Punct i sit Pedanterie; thi, som hans Hoved Absigt
gaaer ud paa en udødelig Renomme, saa anseer han det som en ulæskelig Smitte,
om han nogen Tid skulde tilstaae at have feylet; han begierer derfor et almin¬
deligt bifald, og seer man ham gierne, naar han taler, at giøre mange Fi¬
gurer med Hoved og Hænder, ja lader Øynene gaae omkring paa de Nær¬
værende, for at erholde alles Applaus; understaaer man sig at sige ham imod,
bliver hans Vaaben Skiends-Ord, af hvilke han betiener sig i steden for Ar¬
gumenter, hvorfor det er raadeligst, enten intet at have med slige Afskum at
giøre, eller lade dem altid beholde Seyeren; Af alt dette seer man paa det
klareste, at en Pedant er et gandske underligt Dyr, og sandelig veed jeg
ey hvad milde Domme der kand fældes over ham, og hvad Betænkninger
man kand giøre sig, der paa nogen Maade kand undskylde ham, med mindre
man vil sige, at hans Moder, da hun gik frugtsommelig med ham, maa u¬
forvarende have seet Calepini Lexicon, eller være falden over en anden gam¬
mel Glose-Bog, hvilket da ved magnationen har gjort saadan Jndtryk hos
da han hundie en Hollandsk Licenene, om Veden ne skulde forgaae ved høste Comete¬
men imod sin Tanke blev aflagt med følgende Svar. Non my Dominus, fed men fult
qvidam meteora, qvæ der har ladet sig videre sub Carthagena, postes derefter fut divisum¬
in qvatuor partes.
