28
dette utidige Forster, at en gammel Nomenclator eller Verba Stephani er
kommen for Lyset i steden for et Menneske, holder denne Apologie ikke Stik,
hvilket den sluttelig ikke giør, siden vi har accorderet en Pedant Menneske¬
lighed, maa man slutte at enten maa den, der formener sig at være Fader
til denne Skifting, selv have været en Lem af Pedant-Societetet, eller Mo¬
deren maa have gaaed extra, og just være falden for saa fatal en Galan.
Det har ellers en Pedant iblant andet for sig selv, at, da der er en Tiid i
andre Menneskers Liv paa hvilken de ere Børn, hvilken begynder fra deres
Vugge, saa begynder denne at blive et Barn paa den Tiid, da andre Men¬
nesker faae en fuldkommen Forstand, og den eneste Tiid, da denne kand for¬
tiene Navn af Menneske, er hans spæde Barndom, ja naar andre begynde
at blive Republiqven til Nytte, begynder denne at være den til Skade, og
sandelig, her har vi Aarsagen til den ulyksalige Periodus, da en lærd Mand
og en Pedant var Synonyma eller ansaaes med lige foragtelige Øyne; her
har vi Grunden, hvorfor Studeringer iblant fornuftige Folk ere agtede som
en Gift og Pest for det gemeene Beste, ja som en ond Sæd, af hvilken in¬
tet kand opvoxe uden det skadeligste Ukrud. Med saadanne Øyne ansaae
Ludovicus XI. Kongen af Frankrige Studeringer, og vilde derfor at hans
Søn Carolus skulde derudi være gandske vankundig; ja det mangler ey i vo¬
re Tider paa dem, der af samme Aarsag dømme de Studerende aldeles u¬
skikkede til Civile-Betieninger, de ansee dem som Aftenbakker og Natugler,
der, naar de komme i Lyset, blive blinde, og anføres dette som Aarsagen,
hvorfor den Atheniensiske og Romerske Republiqves Administration ikke
gik saa aldeles lykkelig for sig under Demosthene og Cicerone, siden det
var bekiendt, at den første af en utidig og umaadelig Begierlighed til at stu¬
dere, havde gjort sig en Hule under Jorden og raget sit halve Hoved, at
han destomere kunde skamme sig ved at lade sig see iblant andre, og maa jeg
tilstaae, at hvis man af slige Muldvarpe og Underjords Trolde vil giøre
Slutning til den gandske de Studerendes Hob, feyler man ikke meget i sit
Principio; thi slige Pedanter ere, at jeg skal betiene mig af Renophontis Ord:
tig ræs Kolvær værnes Adressecol re orav, mere uskikkede til at rie¬
ne der gemeene Beste, end de største Idioter, ja Caligula, der gjorde
sin Hest til Borgemester i Rom, kand i den Henseende siges at have bedre
forsynet Republiqven, end om han havde betroet denne Charge til et Pe¬
dantisk Asen, hvorfor ogsaa den Lacedæmonier svarede gandske ret, da en
Athenienser kaldede ham med sine Borgere ulærde: Vi ere da de eneste,
der intet ondt har lærdt af eder, sigtende med denne Repliqve til de u¬
nyttige Konster og Videnskaber, af hvilke de Athenienser gjorde stort Væsen,
da dog de samme tiente mere til Pragt og Ostentation, end Regieringens
fornuftige Bestyring; Efter disse Præmisser bliver uden Tvivl Conclusionen,
