19.
denne: En Pedant er det unyttigste og skadeligste Creatur, Jorden kand bære;
thi som Pedant, er han hverken sig selv eller andre til Fordeel, ja med all sin
Lærdom og Videnskab er han dog langt ulyksaligere end den allervankundig¬
ste; thi om denne kand man haabe, at han med Tiden kand blive klog, sig
selv og Fæderne=Landet til Nytte, men om hin kand man med rette sige, at
han giør sig Umage for at blive u=menneskelig, og naar han best synes at skier¬
pe sin Forstand, skiller han sig ved den, og forvandler sig fra et fornuftigt
Menneske til et ufornuftigt Dyr, ja beholder intet tilbage, der giver ham
Sted iblant Mennesker uden Skabning og Mæle. Kunde saadan en brin¬
ges paa de Tanker, at han dog vilde giøre et Overslag, og eftersee, hvad
han vandt ved sit idelige Arbeyde og sine stedsevarende Speculationer, maat¬
te han dog erfare, at Renten blev intet andet end paa den eene Side et almin¬
deligt Had og Foragt, paa den anden et Systema af de urimeligste Urimelig¬
heder, daarlige, forfængelige og unyttige Videnskaber, der i sig selv ere som
Vind og Avner. Hvad vandt vel den daarlige Xenocrates, der anvendte
den anseeligste Deel af sin Alder paa at sammenføye Bogstaver og multipli¬
cere Stavelser, andet end dette, at han til sidst kunde glæde sig ved at have
udfundet en anseelig Summa af nogle hundrede millioner Stavelser. Hvad
Tieneste giorde Aristomachus enten sig eller andre, da han ey tog i Betænk¬
ning at opoffre tresindstive Aar paa at undersøge Fluernes Natur, og Ma¬
thematice observere Loppernes Spring? Det var efter mine Tanker en u¬
lyksalig Løn, med hvilken Archimedes blev aflagt for sit Arbeyde og sine ide¬
lige Betragtninger, at han maatte miste sit Hoved, da han ey kunde sige den,
der stod over ham med et draget Sværd, hvem han var, og ey engang erin¬
dre sit Navn. J Betragtning af dette veed jeg ey, enten man hellere bør
ynke eller hade en Pedant. Han skader sig selv, for saavit er han at ynke,
han skader tillige andre, for saavit bør han hades, ja hvis det i vore Tider
var i Mode at prædike Croisader, kunde man med større Føye fatte denne Reso¬
lution imod disse ildelugtende og skadelige Creature, end de Romerske Paver
i de forrige Seculis imod Tyrker og Saracener. Jngen kand med Billighed regne
mig til Last, at jeg saaledes holder Huus med den allerfarligste Sect, og fælder saa
umilde Domme over det Pedantiske Partie, jeg ønskede mig endnu mere Lykke til
at kunde giøre disse Brødre bekiendte baade for sig selv og andre; thi kiendte de sig
selv, eller rettere, havde de ey saa høye Tanker om sig selv, og kunde de giøre For¬
skiæl paa Skygger og Legemer, troer jeg ikke, at de længere skulde forkaste Kier¬
nen for at nyde Skallen, og kunde de kiendes af andre for det de virkelig ere,
vilde Pedanterie ikke finde saa mange Elskere, og solide Studeringer ikke er¬
fare saa mange Hadere, hvor vel jeg tillige maa tilstaae, at de Domme
kand ikke ansees som velgrundede, der fældes over enhver Studerende i An¬
