16.
rettere at sige en Levende død, med et Ord, alle de bledici, der tillige ere lø¬
danter, vil ikke vige Esculapio et Haar bred, men prætendere tilhobe at kun¬
de giøre Miracler, da dog deres hele medicinske Erfarenhed dependerer en¬
ten af en gammel Læge=Bog, et gammelt Recept Register, eller af deres eget
prægtige Væsen og Skryderier og de utallige vanskelige Curer, de beraabe sig
paa at have gjort, deres Øyemerke er ikke at studere Medicinen af Grunden,
da det vilde blive dem let at see, at de selv vare de sletteste Patienter, siden de
ere opfyldte med en Hob onde Vinde, og har en fordervet Hierne; men deres
Sag er at skaffe sig et Forraad af mediemske Gloser, at ove sig i at skrive
Uncer, Drachmer, Scrupuler, Alcali, Spiritus, Tartarus med tilbørlige Ca¬
racterer, da det mueligt vilde falde dem tungt uden Feyl at skrive de samme
med Menneskelig Still. Naar jeg betragter dette, seer jeg ikke, hvad Forskjæl¬
der er paa disse og den medicinske Skomager i Fabelen, uden denne, at den
sidste endelig tilstod sin gnorance, men de første vil stedse holdes for de ægte
Appollinis Børn, og saadanne Mænd, der har deres Videnskaber fra Hippo¬
crate og Bombasto selv. Disse u-lægelige Læger ere meget skadelige for det
Menneskelige Kiøn, naar vi undtage Bedemænd og Gravere. Kaldes de til
en Syg, føle de Pulsen, giøre imidlertid de lærdeste Miner og mumle saa sag¬
te en Hob u-forstaaelige Ord; de sige derpaa at have fattet Sygdommens Aar¬
sager, Beskaffenheder og egentlige Sæde, de raisonnere færdig om samme, men
i et Sprog, som den Syge ikke forstaaer, de tale om Blodet, der skal drives af
Centro ad Peripherlam, om vena cava, pertostium, pericardium, inte¬
stina og peritoneum endogsaa med Skrædere og Barsel-Qvinder. Naar de
forlade den Syge, efterlade de ham gierne i nye Sygdomme, og Dommen bliver
denne. Han skal laborere eengang hver Dag i et Purgatorio, og naar de vil hand¬
le med ham paa det allerbarmhiertigste, dræbe de ham inden fire Dage enten
med u-rimelige Medicamenter eller urimelig Snak. Jmidlertid agere disse
pedantiske Medici de mildeste Regne Mestere, thi ved at multiplicere den Sy¬
ges Sygdomme, gjøre de en kiendelig Subtraction i hans Pung, men for¬
glemme ey Additio i deres egen, og ved at skille den Syge ved Livet, foraar¬
sage de en glædelig Division for Arvingerne i hans efterladte Midler.
Gaaer vi videre og betragte en Pedant, der har gjort det juridiske Studium
til sit, mærke vi strax en anseelig Forskiæl imellem ham og de fornuftige Juri¬
ster. Hans Procedere Maade er u sædvanlig, han betiener sig i sin Tale af
en høytravende Stiil, en tvungen og affecteret Accent; Han criticerer ikke
saa meget sin Contraparts Procedure i sig selv, thi det formaaer han ikke, naar
den er fornuftig og grundig; men udraaber den mindste Forseelse imod Forma¬
liteter, som noget, der er meer end tilstrækkeligt til at vise Urigtigheden i Sa¬
gen; han fører en Person som det anseeligste Corpus Juris; Citationer, Alle¬
gationer, Collationer enten de kand have Sted eller ikke, komme ud af ham
i saadan Mængde, som Soldaterne fordum af den Trojanske Hest, han bom¬
