85
barderer sin Contrapart med saa stor Force, som han kunde bære det hele
Juridiske Facultæt og det store Jus Canonicum i Maven, det er ham ikke om
Essentialiteten i Sagen, ikke om Argumenternes Kraft, men deres Mængde,
at giøre, og ved slige Mærker skiller han sig lettelig fra andre, ja beviser med
intet at han er en Jurist, uden en lang Kappe, om han har naaet den Grad,
eller med den første Bog af Loven, den han stedse fører i Lommen; jeg vil ikke
tale om hvorledes denne vankundige Lovkyndig legger Grunden til sin Science,
thi den har ingen, uden maaskee et gammelt Glossarium, ikke heller hvorledes
han røber sit Pedanterie, naar han bliver sat paa Dommer-Sædet; thi da
maatte jeg blive alt for vitløftig.
Endelig vil vi examinere en Pedant, der har appliceret sig til det The¬
ologiske; Saa meget vigtigere og ædlere dette Studium er frem for de andre,
saa meget bedrøveligere ere de Følger, der flyde af Pedantens Theologie, Hans
Hoved-Sag bliver unyttige og u-nødvendige Subtiliteter, han søger sin Lyst i
at proponere daarlige ja undertiden latterlige Qvæstioner, der bedre kunde
have Sted i et Kloster blant urimelige Munke, end høres af dem, der vil holdes
nesker. Den, der ey kand sige Pedanten hvor længe Adam var i Pa¬
for Me¬
radiis, om Muel-Esler som Muel-Esler ere skabte, om Paulus var i Arabien,
om Skriften taler om det eller det Landskab, kand efter hans Meening ey siges at
have seet Theologie. Paa slige pedantiske Theologi har vi merkelige Ex¬
empler i de saa kaldede scolastiske Lærere, deres Theologie var til største Deel¬
en Blanding af de taabeligste Spørsmaal og Distinctioner, de lagde Vind¬
paa med mørke og barbariske Tallemaader at fordunkle de klareste Sandheder
i Haab, at de med desto større Sikkerhed kunde fare vild, naar de mindst kun¬
de forstaaes. Dem har vi at takke for adskillige u-forstaaelige Konst-Ord; de
meente, at Skriftens Sandheder havde ingen Kraft uden de bleve udførte med
Aristotelis Tallemaader, og deres Fordrag reguleret efter hans Philosophie
Men hvor daarligt de end har handlet, og hvor liden Tak de end har fortient
sig af dem, der ansee Theologie med andre Øyne, saa see vi dog, at de end¬
nu har mange Efterfølgere. Dog disse kand paa nogen Maade undskyldes;
thi, som en Systematicus bilder sig ind allene at skrive for den lærde Verden,
saa tager han ikke saa nøye i Betænkning, at giøre difficulteter, hvor ingen
er, og at smidde sig en nye Bibel af Aristotele og Platone, for at bygge paa
dette Fundament sin vanskabte Theologie, men naar Pedanten bliver iført
Præste-Kiolen, kand den Meenighed ikke vente sig megen Føde, der skal profi¬
tere af hans Underviisning; thi, som saadan en Lærere anseer Prædike-Stolen
som det Cathedra, hvor han bør giøre sin Lærdom bekiendt, da, i steden for at
afhandle de vigtigste Sandheder til Opbyggelse, giver han sig ofte i Kast med
Kiettere, og declamerer med saa stor Hidsighed imod deres Vildfarelser, som
han paa den ene Side vilde have Navn af Protector fidei eller Troens Ophol¬
dere, paa den anden Side ansaae sin Degn og sine Bønder for Sandheders Fi¬
