86
ender. Finder en anden Pedant ingen Smag i dette, røber han sig paa en an¬
den Maade; Han affecterer en andens Røst og Gebærder, han fører sine Ord
i en høy Stiil, Sandheden smager ham ikke, med mindre den er indviklet i
forblommede Talemaader og rhetoriske Figurer, med disse kryder han sine Præ¬
dikener, og i Betragtning af disse holder dem for incomparable; Han falder
ofte paa de urimeligste og latterligste Concepter, og betiener sig af de forun¬
derligste og meest ubeqvemme Lignelser. (*) Vitløftigere vil jeg ikke være, men
allene sige, at Pedantens Væsen falder enhver i Dyet, og hans Daarligheder
ere som et Skildt, der skiller ham fra andre Mennesker. De, som stræbe at
giøre en Skribent forhadt og hans Arbeyde farligt ved at uddrage Følger af
hans Lærdomme, der ikke har deres Grunde i de samme, skulde vel slutte, at
jeg i disse Blade har røbet mig som en Fiende af Videnskaber; men ved slige
Domme gaae de tvert imod mit Øyemærke. Det er saa langt fra, at jeg for¬
kaster Videnskaber, at jeg meget mere i de følgende Tider skal skierpe min Pen¬
imod dem, der vise sig Patroner af Vankundighed. Jeg søger her allene at
legge en Pedantes Opførsel for Dagen, og vise den slette Skjebne Videnskaber
have, naar de ere saa u-lykkelige at excoleres af saadan et Menneske, der ved
at holde sig til de lidet vigtige Stykker, som ey kand tiene et Menneske, for saa¬
vidt han er en Borgere, lemlæster ikkun enhver Science og tilveye bringer Stu¬
deringer en almindelig Foragt iblant dem, der af en Pedant giøre Slutninger
til alle Studerende, altsaa er det ey imod Videnskaber, men deres Fordærvere
jeg i disse Blade har stilet mine Betragtninger.
Men jo kiendeligere saa u-menneskeligt et Væsen er, jo meere har man
Aarsag at undre, at det iblant de Lærde finder saa mange Elskere; man skulde
snart slutte, at Pedanterie er som en smitsom Syge, der inficerer dem, der
omgaaes med den Svage, og i saa Maade skulde Pedanten i et Societæt an¬
sees med samme Øyne som et Menneske der laborerer af den Neapolitanske
Svaghed, og ikke beholder sin Sygdom for sig selv. Men bedrager jeg mig
ikke, troer jeg sikkerlig, at de, der meritere Navn af Pedanter, har lagt Grun¬
(*) For Exempel: Een meener at intet kand siges deyligere, end naar han kalder Skriften
en Viin=Kielder, og dens flittige Læsere Fyldehalse: En tager ey i Betænkning tvende Timer¬
at prædike over det Ord: derfor, en anden finder Smag i at forestille Herodem i en dob¬
belt Habit, en Ræve= og Narre=Kiol, et Jndfald, der bedre sømmede en Harleqvin paa et Thea¬
tro, end en Præst paa en Prædike=Stoel; Een prædiker for en Bonde Meenighed om Jerusa¬
lems Forstyrring og Jødernes Haardnakkenhed, sluttende sine egne Beretninger med dette Eders
Kierlighed vilde selv behage at læse Josephum de bello Judaico. En anden anfører ved fo¬
refaldene høye Fæster heele Meeninger af Jødernes Talmud og Hedenske Porter, beklagen¬
de sig derhos over Ordenes Dybhed, dem han ey kand udtyde. En anseer Geberder og Gri¬
maer for Essentialiteten i en Prædiken, og dømmer slet om den Prædikant, der meere rører
den venstre end den høyere Haand, ligesom Sandhedens Virkning var bunden til et Lem me¬
re end et andet. Alle disse Beviser paa en Pedantes Conduite ere tilforladelige og au¬
tentique, og har jeg selv havt den Skjebne at anhøre de fleste
