87.
den til deres Hoved-Feyl i deres Skole Gang, i man forseer sig ikke, om man¬
siger, at Skolerne ere som de egentlige Hoved-Steder, hvor Pedanterne re¬
sidere og øve det sterkeste Herredømme. Jeg maatte gaae uden for Sand¬
hed, om jeg vilde skiære alle Skole=Lærere over een Kam, og med andre holde
en Skole-Mester og en Pedant for ligelydende Navne; Jeg siger allene, at en
anseelig Deel ere befængede med den Sygdom, og herudi finder jeg vel ikke
mange Modstandere. Var det Umagen værd at examinere Skole-Væsenet,
til Punct og Prikke, skulde Sandheden i mine Tanker blive desto klarere og dens
Beviser desto flere og sterkere. Jeg maatte spørge: Hvor til tiener de mange
Aars Skole-Gang, skulle det ikke være mueligt at velskikkede Hoveder i en me¬
get kortere Tiid kunde absolvere de Sager, paa hvilke de i Skolerne maa an¬
vende den beste Tiid af deres Alder, naar deres Underviisning blev taget paa
en anden Fod, og deres Lærere ey ville sætte enhver Post sine visse Terminer,
i hvilke den skal excoleres. Man giør Væsen af det, der i sig selv er intet,
man forbyder paa sine Steder en Lærling at faae Sted i den øverste Leidse,
førend han har bebyrdet Hukommelsen med all Verdens Glose Bøger; Kand¬
han ey fra Begyndelse til Ende recitere Grammaticam Philippi, kand han ey
oplæse en Regel med alle sine Ord og Exempler, ey færdig udreede sig af de utal¬
lige Exceptioners, Observationers, Anomaliers og Elegancers Labyrinther,
holdes han for endnu intet at have lærdt; Man igiennem tykker adskillige An¬
tores, og hører man undertiden de latterligste Forklaringer, de urimeligste Over¬
sættelser med saa stor Myndighed at indtrykkes de Unge, at de U-erfarne snart
skulde giøre sig ligesaa høy en dee om en Skolemester, som om det Delphiske
Oracle. Man tyranniserer ofte med de Underhavende for det, der i sig selv
er intet, man anseer en Vildelse i en Stiil, en Feyl i en Oversættelse ligesaa
strafværdig som en Forgribelse imod Minervæ Souverainitet; Crimen Læsæ
Grammaticæ er i Skole-Pedantens Øyne af ligesaa stor Conseqvence, som
Crimen Læsæ Majestatis; man straffer med større Nidkierhed en Forglemmelse
af en Glose, end den styggeste Matros-Eed, og i den Henseende kand man døm¬
me, hvorvidt dens Klagemaal var grundet eller ikke, der besværede sig over i 3
Aar ey at have lært mere af sin pedantiske Lærere, end at flectere og
declinere Jus jurandum i alle Casibus rectis & Obliqvis, siden hans Sko¬
lemester ey gjorde saa megen Profession af at øve sine Underhavende i de for¬
nødene Videnskaber, som at lære dem nogle mavre Gloser og nyemodige Eder.
Sandelig jeg veed ikke, ved hvem jeg skal ligne disse pedantiske Tyranner; de
komme mig for som de nyebagede Corporaler, der prygle en dansk Soldat,
fordi han ey kand tage Tempo efter en tydsk Commando.
Som man nu paa den ene Side opholder de Unge med Baggateller, saa
forglemmer man paa den anden Side alt det, der kand tiene til at skierpe
Skiønsomheden, og giøre Hiernen skikket til at fatte det, som er solide; man
seer derfor en stor Deel af Skolerne at komme til Academiet snarere som Ska¬
