88
der og Papegøyer, end Mennesker, Vilde og Examinerende have Taalmodig¬
hed, skulde de høre det ene Præceptum efter det andet at opregnes i sin hele
Orden, men spørge de om Ting af Betydenhed, der ikke burde ignoreres, har
de fleste Candidati ingen Mund, men befinde sig i det tykkeste Mørke. Naar
nu dette har sig saaledes; hvo vil da undre, at Verden er saa fuld af Pedan¬
ter, i Men jeg maa haste til Enden, og slutte min Betragtning med nogle
faa Anmærkninger. Det som meriterer Navn af Pedanterie hos een, bør
kaldes got og nødvendigt hos en anden; at en Stats Mand vil legge sig efter
det, der egentlig sømmer en Rector, er et Pedanterie hos ham, skiønt ikke hos
den anden; thi det er for ham i sin Qvalitæt baade u-nødvendigt og unyttigt,
og, naar han lader det blive sin Hoved-Sag, er han som de frugtsommelige
Qvinder, der finde Væmmelse til det, der er sundt og tienligt, men forlyste sig
X.
i at æde Kul og Spaaner. .
Naar man finder solide Erudition hos en Studerende, bør man ey an¬
føre ham paa Pedanters Catalogo, om der end maatte findes hos ham en liden
Deel af deres Laster; J saa Maade bør man bære sig af som Skilderne,
der stræbe, naar det kand lade sig giøre, at sætte de faa
Ansigtets Lyder i Skyggen, saa de blive
u-synlige.
*) Petronii Ord ere meget mærkelige, Ego adolescentulos existimo in scholis skul¬
tillimos fieri, qvia nihil ex iis, qvæ in usu habemus, aut audiunt aut vident, sed melli¬
tos verborum globulos & omnia dicta factaqve papavere & sesamo sparsa. Qvi inter hær
nutriuntur non magissapere possunt, qvam bene olere, qvi in Culina habitant.
**) Man holder for, at den Erfarenhed, som Keyser Hadrianus havde forskaffet sig
i de grammaticalske og sophistiske Videnskaber, og den Færdighed, der fandtes hos Galie¬
num i at giøre grækiske og latinske Vers, var dem til Hinder i deres Regimente, og Plutarchus
vidner, at den Øvelse, som de tvende ypperlige Mænd Pericles og phicrates havde i at de¬
clamere, blev af nogle anseet som en Plet, der skiæmmede disse Ædelsteene. Den kloge Re¬
gent Henric IV. Konge i Frankrige skal ogsaa have kaldet Jacob I. Konge til Store-Britta¬
nien, Matre Jacqves, hvortil den franske Skribent Varillas dans la Pratiqve de Veducation
des Princes liv. 1. giver denne Aarsag: A Cause, qvil se picqvoit trop de bien parler & de
bien ecrire en Latin . . cest la un trop bon morceau pour un Pedant. Sanne Konge,
da han engang bebreydede en Gesandt fra et andet Hof, at han talede saa slet Latin, skal ha¬
ve faaet dette Svar: Sire stimo di parlaa Latino meglio di V. M. poiche il mio Latino
en Latino di Re, & il suo un Latino di Pedante.
P. S. Herved averteres den gunstige Læsere, at under Dags Dato er udkommen den Han¬
ske Aske Operator. Samme er skreven paa Vers, hvoraf herefter ugentlig bliver ud¬
givet et halv Ark.
