90
gene, og hvor lidet de kand siges at lagttage deres Pligter som Borge¬
re, der ere behæftede med denne Sygdom. J et Societe findes ikke et eneste
Lem, der jo har sine særdeles Pligter at i agttage til det almindelige Beste; Et
Rige er i visse Maader som en Machine, der drives af adskillige Hjul, nogle
smaa og nogle store, naar et eneste kommer til Skade og hindres i sin Bevæ¬
gelse, strækker Skaden sig skiønt u-formærkt til det heele Corpus, altsaa for¬
staaer det sig selv, at jo meere en Deel kand giøre til at conservere det gand¬
ske, jo større og mærkeligere bliver Skaden, naar een eller anden af de vigtig¬
ste Parter kommer i Urigtighed og bliver u-brugelig. Applicationen paa vor¬
Sag er lettelig gjordt: En lad Borgere, der forsømmer sine Pligter, er som
et forraadnet Lem paa et Legeme, og, naar den Lade er sat paa en af de ansee¬
ligste Poster, er det som Societætet havde mistet sin høyre Haand. For at
giøre denne Sag desto tydeligere, vil jeg efter min Maade betiene mig af op¬
digtede Exempler, ønskende, at de samme ey alt for meget vare grundede. Segni¬
tius beklæder en af de vigtigste Charger, og paa hans Aarvaagenhed i Em¬
bedet beroer en Deel af Rigets Velgaaende; men de, som kiende ham og har
lagt Mærke til hans Opførsel, skulde snart slutte, at han i Riget er som et stort
Rull; hans Embede er ikke af større Vitløftighed, end at han selv uden at ta¬
ge Skade paa sine Kræfter, kand opvarte det, ikke desto mindre giør han aar¬
lig store Depenser paa Fuldmægtige og andre Betientere, der desuden søge
Leylighed til at lønne sig selv, og det med saa megen større Sikkerhed, som de
veed, at deres Principal er en Herre, der ikke, som man siger har et Øye paa
hver Finger; Segnitius gider ikke selv befattet sig med de ham anbetroede Sa¬
ger, alting gaaer igiennem andres Hænder, og af Embedet har han intet uden¬
Navnet og Lønnen; thi Directionen overlader han til andre; Begierer du Un¬
derretning om et eller andet, har den, eller den, der staaer under denne flittige
Mands Jurisdiction, forurettet dig, maa du addressere dig til hans Contoir,
og holde gode Miner med hans Fuldmægtig, søger du ham selv, kand du være
vis paa en haanlig Afviisning, i det ringeste ikke vente andet Svar end det
Pfaltz Greven i Comædien gav de Spørgende Spørg min Hofmester, gak¬
til min Fuldmægtig; jeg vil ikke tale om, at han sielden giver Audience og de
fleste Tider ikke kand treffes hiemme; thi endskiønt hans Embedes Vigtighed
kunde vel holde ham inden sine egne Vegge, saa dog, naar han har kastet Byr¬
den paa fremmede Skuldre, søger han selv Divertissement i en Slags Vellyst
efter den anden, eller, om han ey finder Behag derudi, foretager sig et og an¬
det, der aldeles ikke vedkommer det Embede, til hvilket han er kaldet. Jgna¬
vus er i sin Station ligesaa flittig, han staaer for et stort Regnskab, men, fordi
han lader andre holde Bog over Udgift og Jndtægt, og selv er saa lad, at han
intet giør uden allene sætter sit Navn under Regnskaberne, kand man ikke me¬
get forundre sig, om saa accurat en Regnemester kommer i sin Tiid alt for me¬
get til kort, og for sildig maa beamre at hans Fuldmægtig har forregnet sig.
