9.
Saadanne lidet flittige Embeds Mænd synes ligesom at have taget Skade paa
alle Lemmer; de see med andres Øyne, de høre med andres Ørne, de skrive
med andres Hænder, med et Ord: de ere blinde og døve i deres Embeds Sa¬
ger, og synes ey at have Hænder, uden naar de skal imodtage den Løn, som de
ikke har fortient. Jeg tilstaaer gierne, at dette hos nogle kand reyse sig af an¬
dre Aarsager; thi, som mange begiere at sættes i de Betieninger, som de ey
selv have Ævne at forestaae, og med deres Ansøgning have allene Øyet paa Em¬
bedets Jndkomster, saa kand man ikke undre, om de betiene sig af saadanne
Assistenter, der ere klogere end de selv; men naar de, der ere skikkede til at
opvarte Tienester til en almindelig Nytte, med liden Berømmelse forestaae de¬
res Embede, kand man, uden at feyle, tilskrive dette den liden Aarvaagenhed,
som de vise paa deres Post. Hvo kand for Exempel tvivle om Pigrini Fær¬
dighed i Lov og Ret, han har i de forrige Tider med Berømmelse forsvaret den
Uskyldige, nu derimod sukke mange For-urettede og beklage, at een Dom efter
en anden gaaer dem imod, Aarsagen er denne: Pigrinus efterseer sielden Do¬
cumenterne førend han kommer for Retten, og, da han ey giør sig Umage for at
faae tilstrækkelige Begreber om Sagens Sammenhæng, maa ofte den Retfær¬
dige lide under hans Ladhed.
Skaden, som disse Lemmer tilføre det gemeene Beste, er ovensynlig og be¬
høver altsaa ikke mange Beviiser, ja, naar vi finde Ladhed at have taget Værel¬
se iblant de Geistlige, kand vi sige, at den truer med en Ødeleggelse. Saa me¬
get vigtigere den Plads er, som en Mand betræder, der skal vise Mennesker
Veyen igiennem Tiden til Ævigheden, saa meget farligere er den Forsømmelse
og liden Omhue, han viser i sit Embede. Jeg er ikke sindet som mange andre,
der tilskrive Præsternes slette Conduite all den Ugudelighed, der sees at gaae i
Svang; jeg tilstaaer gierne, at en liden Plet paa de Geistliges Kiortle falder
strax i Øyet, men det er ogsaa klart, at visse Folk multiplicere uden Aarsag
deres Exclamationer over denne Orden, og af et ugrundet, ja, jeg vil sige,
ugudeligt Had til den geistlige Familie, søge ved alle Leyligheder at afmale
Præste-Standen med sorteste Farve, og af een uduelig Lem giøre Slutning til
alle de andre. Saa vidt vil og kand jeg ikke gaae, naar jeg ey vil stride imod den
aabenbare Sandhed; men mine Reflexioner vilde blive alt for partiske, om jeg
vilde sige, at enhver, der betiener det ærværdige Embede, er en Helgen uden
Smitte, mine Betragtninger grunde sig overalt paa Erfarenhed, og, om nogen
vilde dømme mig at gaae efter Gisninger og Formodninger, er deres Dom u¬
rigtig, og maa de selv ikke meget være bekiendt i deres egne Lande. At kom¬
me til Hoved-Sagen, da siger jeg, at Ladhed, naar den findes hos en geistlig
Mand, er den ledsaget med de bedrøveligste Conseqvencer. De Mennesker,
der ere satte til at sørge for Siæle og befordre deres Lyksalighed, ere som aan¬
delige Strids-Mænd, der alle Øyeblikke maa være færdige til at tage imod
Fienden, de ere som Læger, der ikke maa forsømme at see deres Patienter til
