93
for Sandhed, om man siger, at, naar de have anvendt tolv Timer om Dagen
paa at gjøre intet, anvende de den øvrige Deel paa Studeringer, da Aften Ti¬
merne ere destinerede til noget andet. Vi finde derimod andre, der ikke saa
meget kand siges at være uden Forretninger, som at legge sig efter saadanne
Ting, ved hvilke de ey kand tiene deres Fæderne Land; men den Flittighed de
lade see i at anvende Tiden paa unyttige Konster, er efter mine Tanker intet an¬
det end en anseelig Ladhed. Jeg har selv erfaret og mange have tilstaaet,
at en stor Deel af de Tydske Studiost anlegge megen Tid paa saadanne Viden¬
skaber, der ere af det forfængeligste Slags, og i hvilke man ved mange Aars
Arbeyde ikke kand komme til nogen Vished; Saaledes finder man Chiroman¬
tie, Phystognomie, Geomantie og andre Videnskaber af samme Suurdey at
borttage en anseelig Deel af deres Aar, da de derimod lade andre solide Stu¬
deringer ligge urorte; Mange iblant vore Studerende synes her udi at efteraabe
dem, og seer man de forfængelige Skrifter, som en Imposter efter den anden
lader komme for Lyset, i Hobetal at finde Afgang i Fæderne Landet.
Jeg kunde med mine Betragtninger gaae videre, og vise, at vi kand fin¬
de lade Borgere i alle de øvrige Stænder, men jeg vil heller anvende Papiret
paa at anføre de adskillige Aarsager, hvor af denne skadelige Last reyser sig.
Mange Skribentere have mærket, at, naar et Rige ligesom er kommen til Spid¬
sen af Lyksalighed og er sat i Sikkerhed for findtlige Anfald, falder det gierne
til adskillige Laster, i sær til Ladhed og Vellyst, hvilke ere som frugtsommelige
Mødre, der føde tusinde andre Vanskabninger og utidige Fostere. Kierlighed
til Fred maa enhver Fornuftig tilstaae at være den ypperligste Ædelsteen, der
zirer de kronede Hoveder, og ingen bedre Leylighed kand gives, hvorved en Stat¬
kand blive forsynet med herlige og nyttige Anstalter, end naar Borgerne i et Rige¬
kand allene som Tilskuere betragte Urolighederne i andre Steder, uden der udi
selv at være indviklede. Kong Carl XII. der i Henseende til sit martialske Væ¬
sen er saa meget bekiendt i den Svenske Historie, gjorde sig en Ære af at kunde
støde andre Potentater fra Thronen og foreskrive fremmede Nationer Love; men,
om han havde gjort bedre imod sit eget Rige, hvis hans Tanker havde været
meere fredsommelige, overlader jeg til deres Domme, der i Stats Sager be¬
sidde større Erfarenhed end jeg. Den ellers Svensk sindede Voltaire, der har
givet denne Konges Livs-Historie, og ikke lettelig lader nogen Leylighed forbi¬
gaae til at berømme sin Helt, maa dog tilstaae, at det er ikke Mængde af Kri¬
ger og Seyervindinger, der gjør en Potentat til en stor Regent, men Aarvaa¬
genhed og Fliid i at forbedre sine Lande og befordre gode Konsters og Videnska¬
bers Fremgang, i hvilken Henseende den Russiske Keyser Peter Alexiowitz og¬
saa har gjort sig udødelig. Man hører i disse Tider fast intet uden om Krig;
Garetterne ere fulde af Relationer om større og større Præparatorier til
Feyde, om blodige Træfninger, Stæders Erobringer og Seiervindinger, som
den ene af de stridende Parter erholder over den anden. Midt i alle disse Uro¬
