94
ligheder ligger Danmark stille, og den Høyestes Forsyn har giort, at Krigs¬
Luen har ey fortæret den mindste Plet i vore Lande. Enhver, der har Evne
at skiønne paa det virkelige Gode, og ikke af interesserede Aarsager ønsker no¬
gen Forandring i de Danske Sager, maa ansee dette som en af de største Lyk¬
saligheder. Jeg for min Person, saa ofte jeg faaer de publiqve Beretninger
i Hænder, og seer et Krigs-Manifest efter det andet, der forud spaaer om man¬
ge Menneskers Opoffrelse, kand ikke andet end glæde mig, naar jeg paa en li¬
den Plet Papir læser, at vores Hof opholder sig der eller der, og vores Stats¬
Ministre divertere sig paa deres Jorde-Gods, i det ringeste anseer jeg slige
Tidender med gladere Øyne, end en Ungersk Patriot Generalens Nadasti lyk¬
kelige Transport over Rhin-Strømmen. Men, endskiønt en stedsevarende Fred
er en stor Lyksalighed for et Land, saa see vi dog, at den ofte er geleydet med
adskilligt Onde. Mennesker, der ey have Been til at bære de gode Dage, mis¬
bruge ofte de ønskeligste Fordeele, og naar de ey trænges af udvortes Fiender,
blive de gierne deres egne, ja paa adskillige Maader svække et Rige ligesaa me¬
get, som om det kunde falde i en rasende Fiendes Hænder. Man see ikkun, for
at blive overbeviist om dette, til den Atheniensiske og Romerske Republiqve (?
man finder den sidste i en blostrende Tilstand, saa længe den her og der spillede
sig ved sine Seyerrige Vaaben en Deel af Verden i Hænderne efter den anden,
men, da den aabnede Fredens Tempel, syntes den tillige at aabne Porte og
Dørre for all Ugudelighed og de vederstyggeligste Laster, og er Salustil Vidnes¬
byrd om denne Sag saa tilforladeligt, at det behøver ingen Confirmation,
Dersom dette var en nødvendig og u-middelbar Følge af Fred, at, saa snart et
Rige havde faaet sine Fiender af Halsen, skulde det falde til Laster, maatte man
sige, at Gud saae ikke meget vel til for et Land, naar han omskandsede det med
Rolighed, og at et Rige, for at forekomme saa stort et Onde, maatte heller ønske
sig en stedsevarende Feyde; men denne ulyksalige Sylte flyder ikke af Freden i
sig selv og et Riges blomstrende Tilstand, men maa tilskrives Menneskenes Ond¬
skab, der misbruge deres Lyksalighed, og holde for, at de rolige Tider give dem
Frihed til at legge Hænderne i Skiødet, og føle sig i adskillige Laster. Hvad
jeg har sagt om den almindelige Lyksalighed, kand ogsaa siges om det særdeles
Gode, som et Menneske i Livet nyder frem for et andet; Vi see ofte at det
skammelig bliver misbrugt tvert imod Giverens Øyemærke. Opulentus er
en bemidlet Mand, men en lidet retskaffen Borger, fordi han har saa stor
Rigdom, at han kand leve af sine Renter, meener han tillige at kunde exci¬
5) Liberiensum gives kom concient, grands en seavisen forporengne re¬
slutt, non at olim in classem exercitusqve, sed in dies festos apparatusqve ludorum
reditus publicos effundebant JUSTINUS. Udi pro labore, desicia pro continentia &
ævitate libide tyve superbia invasere, postivan prime pecuniæ, deinde mperii cupido¬
creverat in immensum, tune sidem, probitatem, exterasqve honas artes esse subversat
SALLISTIUS.
