100
vanskelige og subrige Poster, og en Byrde af saa stor Vigtighed, at den umuelig af een Mands¬
Skuldre kunde bæres. Jeg for min Person maa tilstaae, at om en Ambassadeur fra Maanen el¬
ler den Store Mogols Lande vilde paa sin Principals Vegne tilbyde mig saa anseelig en Tieneste,
vilde jeg tage min Resolution i nøyeste Betænkning, og naar jeg havde betragtet Sagen paa alle
Kanter af alle sine Følger visse og uvisse, kunde jeg ey andet end allerunderdanigst refusere Til¬
buddet, dog ikke som mange andre, for desto snarere at faae Embedet. Jeg maatte slutte, at
man satte mig paa saa høyt et Sted, for at giøre mit Fald desto mærkeligere, og jeg kunde ikke,
naar jeg ey vilde lade alting komme an paa et Forsøg, underkaste mig saa svær en Byrde, om jeg
ellers kiendte mine Kræfter. Man ansee ikkun sligt et Embede med rette Øyne, og man skal til¬
staae, at mine Tanker ere grundede. De Reqvisita, som af mig maatte udfordres, ere snart u¬
tallige, i det mindste er min Pen for svag til at anføre dem alle Jeg maatte være som en Ja¬
nus Bifrons, af et dobbelt Ansigt, ja som en Argus, bevæbnet med hundrede Øyene; Naar jeg ik¬
ke selv vidste, hvorledes alle Embeder skulde forestaaes, og hvad der egentlig udkrævedes af en vel¬
skikket Betient, kunde jeg jo ikke med Vished dømme om hans Habilite, meget mindre kaste Re¬
sexion paa dem, der best havde anlagt deres Tid, vare meest dygtige, havde de fleestedseriter, og alt¬
saa burde frem for andre have Preference, og hvo er saa daarlig, at han hos mig som et Men¬
neske vilde vente slige og flere Egenskaber, der overstige et Menneskes Kræfter, Om jeg end vil¬
de holde mig de skarpeste Redeligheds og Forsigtigheds Regler efterretlig, og det burdejeg, om
jeg vilde tillukke mine Øyne for alt det, der kunde forblinde, stikke Haanden i Barmen for alt det,
der kunde fortrylle, præferere Landets almindelige Velfærd for all privat Affection, med et
Ord: Om jeg vilde sætte alt interesseret Væsen til Side, og allene gaae frem paa Uskyldigheds¬
Vey, kunde jeg dog ingenlunde sige mig frie for at blive bedragen, siden jeg i alt dette var og blev
et Menneske, jeg kunde ofte giøre saadant Val, at det almindelige Beste derfor lidet vilde takke
mig, ja de Jldesindede, der ikke tage i Betænkning at sværte endog de allerredeligste Mænd, vilde
vel af et og andet Misgreb tage Anledning til at ansee mig som en skadelig Mand, der spillede de
fælleste Roler under Redeligheds Masque, og om de end maatte lade mig den Precaution, at
jeg ey selv lod mig forblinde, maatte jeg dog frygte, at deres Ondskab ikke sparede min Hustrue.
Vilde man sige: alt dette kunde forekommes, hvis J betienede eder af Attester, saa¬
spørger jeg Kunde jeg i slige vigtige Sager ansee saadanne Beviser for ubedragelige, at
en Candidat havde bevæbnet sig med prægtige Skudsmaal om sin Opførsel og Dygtighed,
kunde for saa vidt være got nok, men den Efterretning, han paa den Maade kunde have,
var ikke alle Tider tilforladelig, Jeg siger ikke alle Tider; thi mange af saadanne Attestata
ere som Testimonia, med hvilke en Deel af den studerende Ungdom bliver forsendt til Aca¬
demiet. Alle Rectores ere ikke saa conscientieuse, at de give rigtige Portraits af deres
Disciple; Skudsmaalet bliver ofte indrettet efter Betalingen, ligesom en fattig Mand,
hvis Stervboe er i maadelig Tilstand, kand ikke vente saa god en Liig-Prædiken som en riig
Mand, og en Degn anfører gierne fleere Meriter i deres Testamente, der betales med en
Krone, end i deres, for hvilket allene kand ventes en To Mark. Attestata i ovenmældte Hen¬
seende grunde sig ofte meere paa Presumtioner end Sandhed, de sige meere hvordan Candi¬
daten burde være, end hvordan han virkelig er, og hvo vil undre sig over dette, naar han
veed, at mange skrive i beinde, og meddeele dem de deyligste Vidnesbyrd, som de lidet eller
intet kiende: Attestanten har mange Tider formedelst et falsk Begreb om Kiærlighed til Næ¬
sten allene den Søgendes Fordeel for Øye, og seer ikke, hvorvidt det almindelige Væsen kand
være tjent med hans Befordring. Skulde Samvittighed og Overbeviisning underskrive de
fleeste mundtlige og skriftlige Vidnesbyrd, skulde enhver Attest undertegnes med et ita me¬
Deus adjuvet, (hvilket jeg ikke veed om kunde ønskes uden Kietterie) vilde maaskee mangen
Socius ikke blive saa høylærd, og mangen Ugudelig ikke besidde saa stor Piete; imidlertid er
det beklageligt, at de ildegrundede Attester giøre, at endog de sandfærdigste blive kaldte i Tvivl.
