got.
Vilde jeg nu ikke gaae frem paa den Vey, ikke see med andres Øyne, men betiene mig af min¬
egen Forsigtighed, og ikke holde nogen dygtig til et Embede, uden jeg havde gjort mig ham til¬
strækkelig bekiendt, var dette endnu ikke den sikkerste Vey; thi den var baade umuelig og be¬
dragelig; umuelig, siden det langt overgaaer et Menneskes Kræfter, at kunde kiende den sto¬
re Mængde af Solicitanter saaledes, at man med Assurance og et velgrundet Haab om deres
Habilete kunde vidne om deres Conduite; bedragelig, siden det største Drog ved den Ley¬
lighed kunde avancere, og den meest Beqvemme blive holden tilbage, hvorved Maalet ingen¬
unde kunde opnaaes, thi mangen habile Person kunde ofte tilbyde sin Tieneste, men jeg kun¬
de ogsaa hver gang afviise ham med dette: Jeg kiender eder ikke. Mæcenas fortiener all¬
den Berømmelse, som Horatius giver ham, naar han priser hans Forsigtighed i at antage Ven¬
ner, men enhver Mæcenas kand med all sin Forsigtighed blive bedragen, og mangen gang maa
sige som en vis Dommer: Hvad ere vi Mennesker, naar vi fristes, Man kand sige, at
den gamle Romerske Republique gjorde sig den største Umage for at forsyne Embeder med
duelige Mænd, thi hvad større Prøve kunde vel en Candidat aflegge paa sin Dygtighed, naar
han tilbød Republiquen sin Tieneste, end at underkaste sig det gandske Folkes almindelige Ju¬
gement, om han til Embedet var værdig eller ikke, Denne Ansøgnings Maade blev i ingen
Love forbuden, men fandt en almindelig Approbation, og blev øvet af de ypperligste og mest¬
meriterede Mænd; Men man skeyde snart fra denne Vey, og een Dolus malus blev opda¬
get efter den anden, der gav Anledning til adskillige Love, som i de Romerske Historier ere
bekiendte, ja de Linier, som jeg har anført af Horatio, vise noksom, hvor forvendt det Ro¬
merske Folk var til hans Tider i sine Domme.
Af det, som jeg allerede har sagt, seer enhver Fornuftig, at iblant alle Embeder in¬
tet er vanskeligere og intet fleere Critiquer underkastet, end det, der befaler en Mand at ud¬
see habile Personer, der kand beklæde Vacancer, og sandelig, naar dette skal forrettes med
Success, sætter det efter mine Tanker andre Anstalter forud, hvis Nødvendighed mange ha¬
ve seet, og hvis Muelighed en vis berømmelig Skribent med andre har udført; Det sætter
forud, at Forældre bør ikke efter deres egne Capricer og Jndfald raade for deres Børns
Application til et eller andet, thi de avle dem ikke for sig selv allene, men ere skyldige at op¬
ofre dem til Rigets Tieneste; Naar derfor ethvert Barn blev oplærdt i det, som det efter sin
naturlige Beskaffenhed kunde forvalte, kunde man med Grund giøre sig Haab om vel indrettede Ma¬
gaziner, hvoraf kunde tages duelige og beqvemme Embeds-Mænd, og saa mange velskikke¬
de Candidati, der ey kand finde Leylighed til at betale Fæderne Landets Fordringer, skulde
ey blive forekomne af andre, der ingen Ret have til de Embeder, efter hvilke de løbe. Jeg
behøver herudi ikke at være vidtløftigere, vil derfor meddeele mine Læsere saavel mine som
andres Tanker og et Slags Creature i Fædrene Landet, der have den Ære med et Fransk¬
Navn at kaldes Solicitanter; disse ere bekiendte nok, anseet de vrimle i alle Stæder, men er¬
re tillige ubekiendte, for saa vidt man ey giør sig Umag med at efterforske deres Egenskaber;
de kand altsaa regnes iblant Landets egne overflødige Producter, og have samme Skjebne
som andre, at Jndbyggerne finde ingen Smag i dem. Som disse Jnden-Rigs Vahre gaae
Told-frie (ihvorvel mange have klaget, at de blive temmelig toldede, naar de komme til Ho¬
ved Staden, og der længe maa opholde sig) saa see vi og heele Skibs=Ladninger aarligen at
hidbringes fra alle Kanter i Rigerne, og vi kand paa visse Tider om Aaret tælle nogle hundrede,
der maa aflegge adskillige Prøver, hvorved de vise sig meriterede til i sin Tiid at faae Sted
iblant Solicitanters Tall. Har mine Læsere ikke bedre Begreb om denne Fæderne-Landets
overflødige Grøde end jeg, slutter jeg, at deres Længsel er ligesaa stor efter Underretning
om dette, som min, da jeg endda derom var gandske uvidende: Det er os sandelig ingen
Ære, at vi saa lidet bekymre os om vore egne Landes Herligheder; jeg selv kand ikke uden
at beskiæmmes tænke paa min Forsømmelse i at betragte Naturens Hemmeligheder, der i
