162.
Hobetal kand observeres, enhver af vore Egne Vemagerne ere derud, ikke derligere end
jeg, thi kiendte de Solicitant Væsenet, troer jeg ikke, at den Begierlighed, de have til at tie¬
ne Publicum, tillod dem at bie mange Dage, førend de lode deres Mecurios løbe om paa
Gaderne med nye Viser om gamle Solicitanter.
At jeg ey længere skal opholde Læserens Nysgierrighed, maa jeg efter den liden Un¬
derretning, jeg selv haver, sige ham, at det, som vi her kalde Solicitanter, er en vis Frugt,
som i Overflødighed voxer i vore Lande; den har menneskelig Skabning, et Hoved med be¬
hørige Deele, et Legeme, to Hænder, to Been a. naar den endnu er i sin første Vext, væ¬
des den med Qvinde=Melk, naar den bliver større, overgives den til en erfaren Gartner,
der bliver lønnet for at besørge den her bliver den idelig klippet og skaaret, alle Greene,
der udspire, og hindre dens Vext, blive borttagne; her vandes den med en Vædske, som
Urtegaardsmænd kalde Gloser og Phraser, er Barken saa haard, at Vædsken ikke kand træn¬
ge ind til Marven, bliver den med Ferle og Riis afpidsket, Solicitanten faaer som Snogen¬
en nye Hud, og bliver præpareret til Bugter og Folder. Disse Frugter er meere end et
Slags, nogle ere Verdslige, andre Geistlige, hvilke Navne den ærværdige Alderdom uden
Tvivl har givet dem i Henseende til de adskillige Hauger, i hvilke de siden skal forplantes;
De have og en adskillig Lykke, thi ligesom Jorden er feed eller maver, i hvilken de ere plan¬
tede, saa er og deres Skjebne; de, som voxe i feed Jord, staae ogsaa gierne i Soel-Skin,
og derfor i en Hast blive til høye Ceder-Træer, de som ere satte i maver Jord, ere gierne i
Skyggen, og blive neppe meere end 3 Palmer høye. Dog dette er ikke almindeligt; thi vis¬
se Naturkyndige have mærket, at Solicitanten der voxer i slet Jord, kand undertiden ved sin
egen naturlige Beskaffenhed saaledes skyde sig i Veyret, at den betager en anden sin Vædske¬
og Varme, ligesom ogsaa Solicitanten, der voxer i feed Jord, kand ved sin egen slette ind¬
vortes Disposition forhindres i sin Vext. (
Læseren finder vel i alt dette endnu ingen Satisfaction, jeg vil derfor ey længere fort¬
sætte Allegorien, men sige med eet Ord, at en Solicitant er et Menneske, der giør Ansøg¬
ning om Embede, videre kand jeg ikke gaae med mine egne Beretninger, vil derfor meddee¬
le Læseren, hvad jeg har hørt af andre. Jeg erindrer, at jeg for nogle Aar siden besøgte en
god Ven her i Byen, der havde tilladt en fattig Candidat trende Dage om Ugen at spise ved
sit Bord, denne indfandt sig paa en Tid, da jeg var tilstæde, og da jeg spurdte, hvad han
betienede, svarede han, Jeg er en Solicitant; jeg tande ved dette, og da han af min Tans¬
hed tog Anledning at slutte, at jeg enten ikke maatte vide, hvad en Solicitant var, eller in¬
gen Medlidenhed have med Mennesker af den Sect, maatte jeg finde mig i følgende Tilret¬
tesættelse, og høre til min Underrettning en vidtløftig Beskrivelse over en Solicitant, hvoraf
jeg vil anføre, hvad jeg endnu kand erindre. Den fattige Solicitant, sagde han, er et Crea¬
tur, som J fornemme Folk lidet eller intet tænke paa; thi det gaaer med dem, der ey befinde sig i saa¬
danne Omstændigheder, som med dem, der ey selv ere forsøgte i Sygdomme, de veed ey,
hvad Smerter de samme føre med sig, er hvor elendig en Patientes Tilstand kand være, og
have derfor ofte ingen Medlidenhed med ham: Ligeledes have de, der ikke behøve at være
Solicitanter, siden Lykken leder efter dem, og de stegte Duer flyve dem i Munden, eller tør
ey ved at frygte, at deres Solicitant Væsen skal blive saa kummerligt, og saa mange An¬
støds-Steene legges dem i Veyen, de have, siger jeg, ofte ikke mindste Commiseration med
den fattige Solicitant, da dog et Menneske af det Slags er ret ynkværdig, og om end fornuf¬
lige Skribentere have været lykkelige i at anstille Sammenligning imellem Mennesker og de
ufornuftige Dyr, for at vise disses Lyksalighed frem for hines, troer jeg dog, at Sagen skul¬
de gaae bedre for sig, hvis man i Steden for Mennesker i Almindelighed vilde sætte en fattig¬
1) Tid. Doctolmi Johannis Trumpti elegantilling & pererulita Disteriatio de og
qvod forum efft in regne veget abili qvatenus Juder struitur Regne mineralt, methode scientifica
nornæta cum sig. En. Uopi 1744.
