103.
blicitant i Særdeleshed. Et umælende Dyr har allene de Forestillinger i Sandserne at
dige, efter hvis Anførsel det ogsaa lykkelig naaer sit Maal, Solicitanten derimod har saa¬
gange Vinde, efter hvilke han maa skiære Kappen, om han engang agter at komme i Hav¬
en. Det første, naar det bliver udladt i Græsgang, gaaer ubehindret fort, og finder sin
føde, den sidste lever som i et Fængsel, hvor han ofte har intet for Tanden uden Luften En¬
is Skribent siger derfor ikke uden Aarsag, at en Solicitant har en anseelig Gage, nemlig
5 Dage om Aaret. Hans Morgen=Arbeyde er Bekymringer og Meditationer, han maa
a overlegge, hvorledes han ret skal angribe sin Sag, hvad Motiver han skal anføre, hvad
ersvasioner han skal bruge, for at røre sin Befordreres Hierte, han ifører sig da sine Pial¬
er og synger sin Morgen Psalme de fleeste Tider uden for hans Vinduer, der har lovet ham
sistence; Han fordrister sig omsider at banke paa med zittrende Hænder, og bliver ende¬
indladt; Han bliver strax tilspurdt om sit Ærinde, og naar hans Svar er hørt, bliver
gaarde Ord og en haanlig Afvisning af en Kudsk eller Tiener undertiden hans Froekost;
an maa da bøye og krumme sig for den, der selv er intet, han maa ofte erklære sig med den
kommerske Pave for Servus Servorum allene for at faae et Minutes Audience, imidlertid
a han har intet at give Anmælderen uden Ord og Complimenter, maa han i Kiøkkenet el¬
Forstuen giøre nogle Timers Opvartning med Hatten under Armen, indtil der endelig
liver en tvungen Leylighed at aabne ham Døren Sin Middags-Mad nyder han i en Au¬
ience-Sal, og naar han spises meest delicat, er det med anseelige Løfter, der kand ansees
om malede Retter eller den Drømmendes Føde, synes han at dette fylder lidet i de tomme Tar¬
ne, søger han Soelskiven som sit gamle Spise=Qvarteer, og har hans mange Brødre her
billet ham prævenire, saa at intet er tilovers for ham, maa han tage til Takke med sit sæd¬
anlige intet. Denne er mange Solicitanters Skjebne; men vor Seet, sagde han fremde¬
ges, bliver derfor ikke mindre, den voxer til Dag fra Dag; den er som Palme-Træet, jo mee¬
det trykkes, jo meere skyder det i Veyret; J vor Orden antage vi ingen, uden de ved en
karp Examen har beviist sig værdige, thi J maa ansee en Solicitant med saa foragtelige Øy¬
de som J vil, saa besidder han dog mange og store Egenskaber. Jeg er en af Solicitanter¬
des Ældste, og naar nogen mælder sig, for at indskrives i vor Matricul, er mit første Spørs¬
naal til ham dette: Er J en god Philosopher ihi en Solicitant, der vil beklæde sin Charge
ved Honueur, maa være vel øvet i Logique eller Fornuft=Læren, han maa vide at gaae me¬
hodice til Verks, og besidde Færdighed i at giøre Slutninger efter de Principia, som
andre forskrive, undertiden bliver han lykkelig in Barbara, undertiden in Clarent; thi naar
alt andet slaaer Feyll, saa er den første Figuret Universel-Medicament, der curerer hans
Sygdom saavel i hans Pung som hans Sind; er han alt for lærd, maa han betiene sig af den
sidste, og skiule sin Viisdom. Videre: en Solicitant maa være en hurtig Metaphysicus;
hi vil han ikke stedse blive et Ens in Potentia, det er, et Væsen, der kand blive til noget,
maa han kunde fingere Chimærer og Entia Rationis, det er paa Dansk, Løfter, som han si¬
er sig at vilde holde: han maa ikke lade sig skrække af et hvert Malo apparenti, Ting, der
synes ond, men er god, thi naar ham gives mindst Haab, kand ham være nærmest Hielp, li¬
gesom ikke heller et hvert Bonum apparens maa glæde ham, thi naar ham gives fleest Løfter,
kand Opfyldelsen maaskee ventes om et par Aar; Jsær maa han med Taalmodighed finde
sig i Duratio, ikke lade Modet falde, om end ikke Træet falder for første eller tyvende Hug.
Videre, en Solicitent maa være en god Physicus, flittig udstudere Qvalitates animæ sensiti¬
væ, give Agt paa det, der meest rører Sandserne, og stræbe at kiende sine Venners Com¬
plexion, og naar han ey har Erfarenhed i det tredobbelte naturlige Rige, udsletter jeg strax
hans Navn af de hæderlige Solicitanters Catalogo: han maa fremdeles være en skarpseende
Astronomus, thi observerer han ikke flittig Aspecterne; passer han ikke snildt paa de lyk¬
telige og tager sig vare for de ulykkelige Dage, lærer han ikke, i hvilket Tegn han kand ven¬
