104
te den beste Succese, nager han aldrig Loli Høyde. J skulde vel tænke, af Solicicanter ere
grove og upolerede Folk, og allene som andre Studerende hænge i blotte speculativiske Scien¬
cer, men J bedrager eder; En Solicitant, naar han fortiener saa anseelig en Caractere, er
et Menneske, der frem for nogen forstaaer at leve, von Rohrs Bog om Leve Klogskab er
hans Liber Symbolicus, der til hans Lykke er oversat paa Dansk, af den lærer han, hvor¬
ledes han skal sige, hvad han ikke meener, hvorledes han skal indrette sin Opførsel efter sin
Velynderes Smag, og om end Konsten koster ham megen Flid og mange Penge, helst naar
han i en halv Snees Aar maa studere, førend han kand høste Frugten af sit Arbeyde, saa
bliver det derimod hans Trøst, at han har lærdt den til Grunden, sit Morale grunder han
ofte paa Mythologie eller den Lærdom om Fabler; thi han maa vide at paatage sig hundre¬
de Skikkelser, han maae være som en Proteus, snart et Lam, snart en Ulv, i Dag en Hest,
der bærer sin Rytter, i Morgen en Hund, der har lærdt sit 7000 Loved. Med faa Ord,
en Solicitantes Liv er en Comittragædie, en Kiede af Forlystelser og Traur, han synes at
være sat i Verden for at divertere andre just paa den Tiid, da han selv qvæles af Bedrø¬
velse; Det visseste Tegn, hvoraf han kand slutte, at en ønskelig Forandring vil gaae for sig,
og en meere lyksalig Periodus i hans Liv begynde, er tvende forunderlige Hændelser, hvorved
han maa bevise Sandheden i tvende Roman Catholske Lærdomme, som vore Theolog hid¬
indtil ikke har vildet underskrive: Den første, at der er Purgatorium eller Skiers-Jld, den
anden, at der er Status purorum naturalium; Begge disse beviser Solicitanten at være til¬
thi naar hans Solicitant Væsen lakker ad Enden, sættes han først i Skiersild, han maa in¬
gen beholde af sine Pialter, hans Lommer maa være tomme for Penge, hans Credit maa
ophøre; herved bliver han sat i en blot naturlig Tilstand, og eyer snart intet meere, end hvad
Naturen har givet ham, naar han saaledes har paa Skuepladsen presenteret et Platonisk
Menneske (?) og er bleven saa skaldet, at han med Rogen i Fabelen maa skiule sin Nøgen¬
hed med laante Fiere, kand han have Haab om Forandring.
Dette er hvad jeg kand erindre af Solicitantens Discours, jeg er ikke saa taabelig, at
jeg i alle Ting skulde troe en Mand, der taler i sin egen Sag, ligesom jeg ikke heller kand troe,
at hans Ord kand appliceres paa alle Solicitanter; mange klage, at de ey kand giøre
deres Lykke, at den eller den avancerer et Trin paa Ærens Trappe efter det andet; men
de egentlige Aarsager, hvorfor de ey kand naae deres Maal, vil de ikke sige, de føre Skyl¬
den fra sig paa andre, de tænke stedse, at de lide Uret, naar alle Ting ikke vil gaae efter
Ønske, de betænke ikke, at den Høyestes Haand er dog i alle Menneskelige Gierninger, om
de end ofte forekomme os som Mysteria Iniqvitatis eller Ondskabs Hemmelig¬
heder, alt hvad man kand sige er dette man maatte ønske, at
fattige Solicitanters Skjebne maatte ansees med
lidet mildere Øyne.
(*) Naar Solicitanten i sin Discours kalder sig et Platonisk Menneske, sigter han uden¬
Tvivl til Diogens Ord, denne Cyniske Philosophe hørte engang, at Plato kaldede et Menneske¬
et Dyr, med to Been, uden Fier, hvorpaa han tog en Hane, plukkede Fierene af den og satte den
ind i Platonis Skole, sigende: Det er Platonis Menneske¬
