105
No. 14.
Udgivet den 14 Augusti 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Laudavit niveas corvi vulpecula pennas,
Heu mini, qvor vulpes secula nostra ferunt,
Ovenus.
Jeg har ofte efter publique Jndbydelser indfundet mig paa vores Acade¬
Jeg har ofte efter publique Jndbydelser indfundet mig paa vores Acade¬
mie, for at anhøre Dissertationer, og bivaane een og anden forefalden
solenne Act; men jeg kand sige uden at hykle, at jeg snart ingen Tid
med større Fornøyelse har i agttaget dette end i nest foregaaende Maaned. Jeg
havde neppe sat Foden inden for Auditorii Dør, førend jeg hørte det gamle og
hartad u-brugelige Ord Simplicitat; hvor jeg kastede mine Øyne, syntes jeg
at see den ædle Eenfoldighed, der ligesom ved sine yndige Miner søgte at
drage alles Øyne til sig, og ved sin skiulte Sødhed stræbte at bemestre sig alles
Hierter; Orationer, Programmata og Dissertationer, alle havde forenet sig
i at forfatte dens Panegyriquer, og søgte at sætte dens forfaldne Regimente¬
paa en fast Fod; Jeg har ogsaa det Haab, at, hvis Eenfoldighed fremdeeles
bliver ved at bestige Cathedras og Prædike=Stole, hvis den Simplicite, som
vi efter Fortieneste forundre os over, og elske saa meget i de Gamles Skrifter,
bliver en stedsevarende Regel for Skribentere, skal Sandheden, der ikke trænger til
laante Prydelser, ey blive saa fremmed for mange, og Vildfarelser, naar de ey
blive indviklede i glimrende Klæder, snart falde i Øyet.
Vi kand sige, at Tiderne ret ere trængende til dem, der vil stræbe at dra¬
ge Eenfoldighed ud af sit Mørke; Verden i sin nærværende Tilstand kommer
mig for som en Masquerade-Stue, alle Ting synes forklædte, og den Konst at
forstille sig bliver saa meget som nogen anden øvet med Flid, ja jeg vil sige,
med temmelig Success; det er allene et skarpseende Øye, der igiennem alle Dæk¬
ker og Forklædelser kand see ind til det Egentlige og Naturlige, og det er allene
en vis Haand, der kand borttage de mangfoldige Masquer, og legge en Ting¬
for Dagen i sin rette Skikkelse. Man har i disse Tider gjort sig Umag for at
vise, at Eenfoldighed er det eneste og rigtigste Mærke paa en god Bog, man
kand ogsaa sige, at den samme Dyd er det eneste Tegn paa en god Mand; men
saa elskværdig som denne Dyd er, saa var er den ogsaa, ja Tiderne ere saa for¬
vendte, at Simplicite synes at være succederet af Duplicite, og det reene een¬
foldige Væsen for længst at have sagt Verden sit sidste Farvel¬
