los
J mine sidste Blade stræbte jeg saaledes at aabne Øynene paa mit Fæ¬
derne Lands Børn, at en Solicitant maaskee herefter ikke skal forekomme dem saa¬
fremmed; hvor vilde jeg ikke glæde mig, om jeg kunde blive saa lykkelig at giø¬
re dem et andet Slags Dyr bekiendt, hvis Tal er ikke mindre end hines; En
Hyklere er et af de underligste Creature i Verden, og denne er det, jeg i disse og
maaskee følgende Blade vil lade spille sin selsomme Role. Men er der nogen
Materie, der maa afhandles med Forsigtighed, da er det visselig denne Sa¬
gen er af allerstørste Vigtighed, men den er ogsaa heel delicat, det bryder mig
ikke, enten Hykleries Last findes hos Høye eller Lave, thi jeg befatter mig ikke
med Personer, men deres Feyl; men den Frygt, jeg har for at falde for meget
enten til høyre eller venste Side, giør, at jeg snart er færdig at nedlegge min
Den, og lade Hykleren blive i sin Roe. Det er daarligt at vilde ansee alle Dy¬
der for masquerede, det er ogsaa daarligt at vilde antage alt det, der har Skin¬
af Dyd, for virkelig Dyd, imellem disse tvende Yderligheder maa nødvendig
være en Middel-Vey, og de, som gaae paa den, kand ikke lettelig feyle; Erfa¬
renhed viser den samme, og vil jeg som i alle mine Betragtninger saa og i nær¬
værende betiene mig af denne u-bedragelige Veyvisere. Hykleren har mange
skiulte Gange, og hans Veye ere som Mulvarpens under Jorden, hartad u-spor¬
lige, skal han vises i sine egne Klæder, maa man holde sig stille, og give agt paa,
naar han røber sig selv. De hemmelige Veye i hans Hierte kiender ingen uden
dens Øye, der er alvidende; men naar han undertiden aflegger sit Dække, kand
hans Væsen ogsaa blive aabenbar for et Menneske.
Jeg kand sige med Sandhed, at en Betragtning over denne Materie har
kostet mig saa megen Umag som nogen anden, og mine idelige Meditationer
har naturligviis saaledes indtaget Jndbildings-Kraften, at de Forestillinger, jeg
har gjort mig om Dagen, har ved Syner og Drømme foruroliget mig i min
Søvn om Natten, i sær har jeg i een af disse Nætter været plaget med en be¬
synderlig Drom, der er den forunderligste, jeg endnu har haft, og af hvilken jeg
hermed vil meddeele min Læsere en tilforladelig Extract, Jeg havde neppe tillukt
mine Øyne, førend jeg syntes at see for min Seng tvende Jomfruer, der i Hen¬
seende til deres ugemeene Skiønhed satte mig i Tvivl, enten jeg skulde ansee dem
som Mennesker eller Engle; De havde hinanden ved Haanden, og jeg mærkede
en saa stor Liighed og Overeenstemmelse imellem deres Lincamenter, Miner og
gandske Væsen, at jeg holdt dem for tvende Søstre. De Deele af deres Lege¬
mer, der vare blottede, vare tillige skinnende; de saaes med nedslagne Hoveder,
og de pialtede Klæder, der skiulede deres Nøgenhed, vare igiennemblødte af de
Taare, der Strømmeviis nedrandt af deres Kinder. Dette u-sædvanlige Syn¬
oprørte adskillige Passioner i mit Sind; det satte mig baade i Bedrøvelse og
Frygt; dog forbød den sidste ikke, at jeg jo spurte, hvo de vare og med hvad
Navn de lode sig kalde, Vi ere, svarede den ene med en traurig Stemme,
