109
nær, at min Aande faldt paa hendes yndige Ansigt, hvorved alle Deyligheder¬
med et forsvandt; thi de laante Farver, og den Yndighed, der var allene en
Virkning af et Sminke-Glas, blev i en Hast til intet, og jeg saae en hæslig
Medusa, der tilforn forestillede den største Skiønhed; hendes Diamanter bleve
forvandlede til slebet Staal, og hendes Hals-Tour var sammensat af Straae;
alle disse Forandringer, der saaledes gik for sig, kunde jeg dog ikke mærke, at
nogen af de Nærværende kunde see; thi deres Tilbedelser continuerede, og den
Ærbødighed, de viiste imod Gudinden, blev større og større. Jeg gik derpaa
frem og tilbage i Gemakket, og nøye betragtede alle Ting; iblant andet blev jeg
var et stort Speil, der var af en saa forunderlig Beskaffenhed, at det forestil¬
lede en Ting anderledes end den er, alle saae jeg at betragte sig i dette, og da
jeg derudi beskuede Gudinden, havde hun ikke tabt det mindste af sin første
Magnificence. Min Forundring over dette gik saa vidt, at jeg søgte et Sted,
hvor jeg i Stilhed kunde overveye de Ting, jeg havde seet; jeg hældede mig da
ved et Vindue, igiennem hvilket jeg kunde see den fortryllede Skov, som jeg før
havde passeret; i den blev jeg vaer et Fruentimmer, der syntes at nærme sig
til Hypocrisines Slot, jeg løb i en Hast ud for at tage imod hende, thi jeg
holdt hende for at være af Aretines Partie, jeg bedrog mig ey heller i dette;
thi det var Gudinden Prudentia, (*) der fortaalte mig, at de tvende Gudin¬
der, Aretine og Alethine, havde samlet en liden Hær, med hvilken de vare sin¬
dede at indslutte Hypocrisine i sit Palais, og indtage den Herlighed, som de i
sidste Krig havde mistet; Prudentia var sendt for i Veyen, for at udforske alle
Ting, og betragte Fiendernes Tilstand; alle hemmelige Vraaer paa Slottet vare
hende bekiendte, og hun vidste de forborgne Veye, paa hvilke hun, uden at bli¬
ve røbet, kunde gaae af een Værelse i en anden; hun gjorde sig en Fornøyelse
af at kunde vise mig et og andet, der fortiente at mærkes, i sær fordte hun mig
ind i et stort Kammer, der var opfyldt med adskillige Skabe, i alle disse hængte
Klæder af adskillige Farver, nogle vare prægtige andre pialtede, et hvert Skab
var distingueret ved en særdeles Overskrift, der gav de Betragtende tilkiende,
hvad Slags Klæder derudi fandtes; her kunde jeg see Religions Habit,
Kierligheds Kaabe, Admygheds Klæde, alle Dørre stode aabne, og
det stod enhver frit for at føre sig hvad Slags Habit ham lystede, og hvilken
Dragt der syntes at kunde giøre ham meest behagelig; jeg saae alle Klæderne
at være indrettede efter Moden, og kunde jeg med Forundring betragte, af hvad
Facon og Farve man har betient sig i alle de fremfarne Seculis. Jeg spurdte
Prudentia om Aarsagen, hvorfor disse gammeldags Klæder saa vel bleve con¬
serverede, og fik dette Svar: Vi see jo ofte, at de gamle Moder i de seenere
Tider blive optagne, Hypocrisine retter sig i alle Maader efter dette; thi som
hun haver sine Vasallers Lykke for Øyne, saa iagttager hun flittig alle Tider,
og holder til den Ende adskillige Spioner, der alle ere iførte mine Klæder; disse
1) Forsaughed.
