114
Ja og Ney ere dens Kammer=Pager; Naar man betragter den langt fra, er
dens Skikkelse ypperlig og dens Deylighed indtagende, naar man seer den un¬
der Øyne, bliver man vaer et stinkende Creatur, og en Harpha, der forgifter
alting; den er som en Hydra med utallige Hoveder, som en Briareus, der
slaaer til med hundrede Hænder; den har tusinde Snarer, som den legger i
Veyen, og den roser sig hver Dag af sin Lykke i at fange Mennesker. Sand¬
heden i dette er aabenbar, og Dommen er lettelig gjort. Et Menneske, der
har solgt sig til denne Last, er det farligste Menneske under Solen.
Naar jeg betragter de ulyksalige Følger, som Hyklerie drager efter sig,
er jeg snart færdig at sige, at en Hykler er ligesom fød til at vende op og ned
paa alting i Verden, og ved den u-lyksaligste Sammenblanding af Dyder og
Laster, at giøre alle Ting til et u-begribeligt Chaos. En Mand, der giør Pro¬
fession af denne Last, anseer jeg som den største Hadere af det Menneskelige
Kiøn og en Eedsvoren Fiende af dets sande Lyksalighed; jeg anseer ham som en
Aspis, en forgiftig Slange, der ved sin Braad kand give Religionen og Staten,
de dødeligste Sting. Skulde jeg da lade en Betragtning over saa fordærve¬
ligt et Dyr blive ved en Drom, eller kand Hykleres Mængde i mit Fæderne¬
Land saa skrække mig, at jeg ey skulde driste mig til at gaae dem under Øyne,
for at aabne, om mueligt er, Øynene paa andre, Posten er slibrig, det veed
dig, og spiller stedse sin Person under en skinnende Masque, jeg vil lade ham
jeg, min Forsigtighed skal derfor blive desto større, . Fienden som jeg angriber, er sne¬
passere og repassere u-ansegtet, saa længe han gaaer frem med sit Skiul, men
saa snart jeg mærker, at han aflegger det, raaber jeg ham an, holder ham for
en Bedrager, og udstøder ham strax af de Retskafnes Tal. Og hvorfor skulde
jeg frygte, Sandheden har mange Fiender, men den har ogsaa her og der¬
sine Elskere, der tage den under Beskiermelse; En durchdreven Hykler besidder
alt for megen Klogskab, at han ey offentlig skulde støde sig over mine Reflexio¬
ner; han begriber vel selv, at han ey uden at fremstille sig selv som et Exem¬
pel, og bevise Sandheden i mine Tanker, kand allarmeres over de samme, og
jeg er vis paa, at han ingenlunde bliver den sidste, der vil rose mit Foretagen¬
de i dette Stykke. Den, som ikke kiender mig, og i Morgen vilde sige:
Spectator har i sine sidste Blade ikke fulgt Sandhedens Regler, maa ikke for¬
tryde, om jeg svarer ham med dette Monsieur, J er uden Tvivl en Hykler.
For at gaae tydelig til Verks i denne Sag, skulde jeg vel give en Beskri¬
velse over en Hykler; men jeg maa hartad tilstaae, at jeg ey finder mig i Stand
dertil; thi jo meere jeg betragter dette selsomme Væsen, jo forunderligere kom¬
mer det mig fore, og naar jeg best synes at have fattet dets Egenskaber, bliver
og hundrede Poster vaer, som jeg har forbigaaet; Man siger om Verden, at
