115
den er sammensat af adskillige og stridige Deele, man bedrager sig ikke, naar
nan fælder samme Dom over en Hykler; det Jndvortes er i ham langt adskildt
fra det Udvortes, og han fortiener ikke saa anseeligt et Navn, dersom han er
sig selv liig, naar vi med faa Ord vil paa nogen Maade udtrykke en Hykleres
Væsen, kand vi sige, at det er et Menneske, der vil holdes for at være det, som
han ikke er, og ved et udvortes Skin giøre sig berømmelig af en Dyd, som
han ikke besidder. Da nu et Menneske af dette Slags synes at gaae frem¬
paa Dydens Vey, og fører et Væsen, der indtager Øyet, saa skeer det lettelig,
at et Menneske, der lader sig bedrage af det Udvortes, og ikke veed at skille det
Væsentlige og Ægte fra det Uægte, holder saadan en Mand for Redelighed
selv, ja finder neppe hos nogen anden Kierlighed, Fromhed og Gudsfrygt i saa
høy en Grad.
Nu maatte man vel unddros, hvorledes Bedrageren saa vel kand forklæde
sig, eller hvorledes det er mueligt, at hans skinnende Væsen saaledes kand for¬
blinde, at det ikkun af faa Øyne kand mærkes, men Forundringen ophører, naar
man efterseer Hyklerens Veye, Naturen, saa fordærvet som den er, er ikke nok
til at giøre ham til et u-begribeligt Væsen, den maa understøttes af Konsten, naar
Hykleren med Reputation skal agere sin Person. Man kand sige, at, hvis
Hykleren har nogle Fordeele, saa fortiener han dem ogsaa; En Martre i denne
Konst naaer ingenlunde Fuldkommenhed paa en kort Tid, han har mange
Øvelser at igiennemgaae, mange Prøver at udstaae, førend han kand vide sig
forsikret om Færdighed i at spille sin Role; Sandhed er visselig en Fiende, der
ikke saa let lader sig undertrykke, Samvittighed er et Vidne, der ikke saa let¬
lader sig bestikke, og en lang Tid udfordres, inden Passionerne kand skiules.
Havde et menneskeligt Øye den Kraft, at det kunde see ind i Øyenskalkens
Hierte, skulde det see tusinde Ting, der ere forunderlige. Vi kand aldrig be¬
dre forestille os de Vanskeligheder, som en Hykler har at overvinde, naar han
med Honneur vil bære sit Navn, end naar vi sætte ham i Sammenligning
med en ung eller nyelig hvervet Soldat; hvor mange Slag maa ikke denne
imodtage, inden han lærer at forstaae det Sprog, efter hvilket han skal tage sine
Tempo, hvor megen Tid udfordres ikke, inden de u-bevante Lemmer kand kom¬
me i Stand til at giøre de rette Greb, og hvor meget maa han ikke øve sig,
inden han lærer at foe sig paa Hælen, at afpasse sine Skrit, at sætte sin Hat,
at binde sin Klud og giøre jeg veed ikke hvad for martialske Miner og Grimacer,
der skal vidne om en Tapperhed, som han maaskee ikke eyer, og skiule den Fey¬
hed, der mueligt forbyder ham at see en vreed Mand under Øyne. Jeg kand
ikke troe, at en Hykler, der endnu er en Lærling, har bedre Skjebne; jeg slut¬
ter, at han hver Dag maa anvende nogle Timer paa sin Exercitie, at han of¬
te forbittres paa sig selv, naar Hiertets Overflødighed vil tale, og Ansigtets Mi¬
