122.
som de forud see, ikke skal tilføye dem for stor Skade; En Skibelig er forlig¬
for et Land, en Fuchsvandser jeg vil kalde dem saa, for at faae et Ord) eller
Ræv i menneskelig Gestalt er ligesaa, ja jeg vil sige, han er end farligere; thi
et Menneske, der fører sig Gudeligheds Masque, og skiuler sine Laster med Dy¬
dernes Kaabe, synes derved ligesom at tilstaae Dydens Ypperlighed og Nød¬
vendighed, men det andet Slags arbeyder paa Dydens Undergang og Lasternes
Opkomst ved at kalde Dyder Laster, og Laster Dyder, hvorved han noksom
røber sin Ondskab; han har aabenbare declareret Krig imod Sandhed, li¬
gesom indgaaet en ævig Alliance med Løgn, og forbundet sig til hemmelig og
Vices eller Skifter, naar han skal agere Ulv og Ræv. Han maa være en
aabenbare at udrydde Dyden, hvor han finder den. Han har ligesom sine
stedsevarende Scepticus, der alle Tider staaer i Tvivl, J Religionen maa han
stræbe, at han aldrig kommer til Vished, hans Morale maa være vaklende,
og have sine Grunde i andres ubestandige Lyster, at det kand blive ret eller gal,
ligesom hans Absigter udfordre det J Dag har han een Patron, han har den Troe,
i Morgen faaer han en anden, han har en anden Troe, efter dette maa Fuchsvand¬
seren rette sig, naar han vil bære sin Titel med Roes; Mærker han, at hans
Velynder er tilbøyelig til een eller anden Last, saa bliver det hans Sag at stry¬
ge Farver over den samme, og giøre den, om ikke just til en Dyd, saa dog til
en Middel=Ting, og hans Samvittighed er da ikke heller saa snæver, at han
jo, for at føye sin Superieur, gierne certerer med en anden om at bryde Ji¬
sen; erfarer han, at Dyden ey aldeles har tabt sin Priis, saa er han aldrig
den sidste, der recommenderer den; det lidet Gode, han mueligt kand finde hos
sin Afgud, veed han ved sin Konst saaledes at multiplicere og afmale med saa¬
pralende Farver, at den dydigste og best fortiente Mand er som et Jntet at reg¬
ne imod hans Patron; Med et Ord: Fuchsvandseren er en fuldkommen Mand
og en fortreffelig Konstner; det er ham ingen Vanskelighed at giøre sort til
hvidt, at skabe Dyder og Meriter i saa stor Overflødighed, som de forlan¬
ges, at nægte det i Dag, som han bekræfter i Morgen, ja for at faae en Smaus
eller vedligeholde sin Credit er han alle Tider i Stand til at blive Luthersk, Ca¬
tholsk, Calvinsk, Tyrkisk, Jødisk, Hednisk, Polytheist og Atheist; Han har
derfor heele Magaziner af Religions Grunde, at han kand forsyne sig med den,
der indbringer beste Renter; han er som en Polypus, der kand giøre sig lige¬
skikket efter enhver Steen, til hvilken den hælder sig; han behøver kun et Vink, saa
er han strax færdig at begaae den yderste Ugudelighed, og naar han seer Tegn
til mindste alvorlige Mine, bliver han strax forvandlet til en anden Mand.
Samvittighed og Guldsfrygt ere, hans Tanker smaa Ting, paa hvilke han gier¬
ne lider Skibbrud, for at naae sit Maal; Misundelse, Bagtalelse, Efter¬
stræbelse ere hans Hoved-Dyder, han taaler ingen Rivaler, og to Mennesker
af det Slags ere som Basilisker, der dræbes i det de beskue hinanden.
Fuchssvandseren slutter af sig selv, at Egen Kiærlighed maa hos et Men¬
