127.
Staden, vilde giøre Slutning til Jndvaanerne i Huusene, maatte Folk hol¬
de mig for en Nar, og en Logicus vilde bebreyde mig min gnorance i hans
Konst; thi i saa Maade blev mangen Skræder til en Prinz, og et Spise¬
Qvarteer eller Kielder forvandlet til Altona og Hanover. Jeg har hørt, at
mange dømme om Lærdom af blege Kinder, og om Gudsfrygt af et fastende
Ansigt. Men efter mine Tanker holde slige Domme ikke Stik; Et Ansigt kand
tilkiendegive en sund eller svag Complexion, men hverken røbe et kiødeligt
eller gudeligt Hierte. Den Mund, hvis Ord ere ubedragelige, har selv
lært os, at vi ey kand bygge paa slige falske og bedragelige Grunde; thi
naar vi gaae paa saa vildfarende Veye, kand vi ofte holde den rede¬
ligste Mand for en Bedrager, og en Bedrager for Ærlighed selv. Den
sande Piete bor vise og viser sig ogsaa af sine Frugter, ligesom Træets God¬
hed dømmes ikke af dets Blade men Frugt; Vi ere forsigtige i Ting af mindre
Betydenhed, og vi gaae efter Farve i de allervigtigste Sager; En Kaaber-Pen¬
ge kand oversmøres med Sølv-Skum og faae Anseelse af en Sølv-Mynt, men
Følelsen allene kand lære os, at den ikke er, hvad den synes at være; vil vi lære at
kiende en Hyklere fra en Retskaffen, maa vi sætte ham paa Prøve, eftersee hans
heele Vandel, give agt paa hans Absigter, og i Særdeleshed holde alle dem mis¬
tænkte, der selv aflegge Vidnesbyrd om deres Væsen; Jeg for min Person, om¬
et Menneske vilde vidne for mig om sin Gudsfrygt og Redelighed, vilde betænke
mig længe, inden jeg troede hans Ord, naar jeg hører et Menneske sige: Jeg er
meget bange for at faae det eller det Embede; Mine Kræfter ere for svage til at
bære dets Byrder; Der findes andre, der ere meere meriterede og bedre i Stand
end jeg, troer jeg sikreelig, at han sparer ingen El¬ en ud for at nyde det, og ønsker intet
meere end det samme, med mindre han skulde være ligesindet med den ærlige no¬
to, der siger oprigtig, hvad han meener.
Jeg holder for, at hvis man vilde være ligesaa forsigtige og aarvaagne i at agte paa Hykle¬
rens Veye, som han er omhyggelig for at conservere de gode Tanker, man kand have fattet om
ham, vilde hans Bedragerier ikke blive saa skiulte, og den indvortes Fornøyelse, han nyder, naar
han spiller en Role med Success efter en anden, ikke blive saa vedvarende. Vel er sandt, at den¬
ne Sag har sine Vanskeligheder, man maatte være rette Kiendere af den sande Gudfrygtigheds¬
Mærker, man maatte betiene sig af mueligste Forsigtighed, at man ey skulde gaae forvidt, man
maatte være Hadere af alt partisk Væsen, man maatte selv have sunde og velgrundede Principia;
thi hvor ofte skeer det ikke, at man fælder slette Domme over et Menneske, fordi det ey troer og
tænker efter vores Hoved, da vi dog ey have undersøgt, om vi selv troe ret eller galt; Men vore
Pligter imod det almindelige Beste befale os at overvinde disse og fleere Vanskeligheder, og Erfa¬
renhed burde vel i denne Sag give os Forsigtigheds Regler.
Den Deel af Kirke-Historien, der viser os de bedrøveligste Exempler paa den almindelige
Blindhed, lærer os ogsaa, at mange bleve anførte paa Helgenes Catalog, der ikke dertil havde
gjort sig fortiente, ja at en og anden blev igien forviist Himmelen, som efter Pavernes Ubedrage¬
lighed var kommet derind; J sær have vi herpaa et mærkeligt Exempel i Guilelmette af Bosnien;
Denne intrigante Qvinde havde ved et Helligheds Skin forhvervet sig saa stor Anseelse, at hun ef¬
ter sin Død var bleven canoniseret og længe dyrket, som en ubesmittet Helgen; men hendes Be¬
dragerier bleve siden opdagede, og den Apostoliske Myndighed, der havde givet hende Plads i Pa¬
radis, overleverede siden hendes Legeme til Baalet. Sic transit gloria mundi, Vores allerhellig¬
