129
No. 17.
Udgivet den 4. Septembr. 1744.
Sælges udi C. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Si species res est, corpus si corporis umbra¬
Splenderem virtus monstrat ubiqve suum.
de ogsaa havde taget Afskeed fra Landet. Det Slags, som jeg i disse
Gyklere af det groveste og skadeligste Slags ere saa vidt fra Haanden, gid¬
de ogsaa havde taget Afskeed fra Landet. Det Slags, som jeg i disse
Blade vil forestille, ere ligesaa almindelige, skiønt ey saa skadelige, dog
skadelige nok, naar de blive anseete med rette Øyne. Det forstilte Væsen,
enten det yttrer sig paa een eller anden Maade, agtes af alle Fornuftige for en
Last, og er sat tvertimod den ædle Oprigtighed, der er en af de ypperligste
Prydelser for et Societe, Grunden til en retskaffen Fortroelighed, og lige¬
som spinder den fornemste Traad til de Baand, der knytte det eene Menne¬
ske til det andet; ja den, der intet eyer af denne Dyd, kand i ingen Maade
passere for en god Mand.
Falskhed og Bedragerie har taget saadan Overhaand i Verden, at Tyd¬
skerne har endog fundet fornøden at forfatte et Betrugs Lexicon, hvilket lige¬
som sætter forud, at Bedragerie har faaet Plads iblant de frie boglige Konster.
J alt dette er dog Verden glimrende, at et Øye, der lader sig nøye med det
Udvortes, synes at finde Dyden, der har opslaget sine Pauluner i enhver Krog¬
Ydmyghed og Venlighed synes samlede i alle Sælskaber, og aldrig kand So¬
cietetet ved St. Knuds Gilde i Malmøe affectere saa stor Fortroelighed, at
jo et hvert Sælskab i vore Egne affecterer en større; Men et Menneske, der
uf¬
er noget forsøgt i Verdens Væsen, og kalder all Apparence under Fo¬
tens Kiendelse, er snart færdig at troe tvertimod det han seer.
Jeg tilstaaer gjerne min liden Erfarenhed i gamle Sager; men veed dog
ikke, om jeg bedrager mig, dersom jeg siger, at Oprigtighed iblant Mennesker,
var i de ældre Tider ikke saa var at finde som nu i Sandhed Falskhed og For¬
stillelser har ikke været nogen Hoved-Feil ved vores Nation; Vore Fædre sy¬
nes i alle Ting at have elsket Simplictte, og Begiærlighed efter at ansees som
et polered Folk har ikke kundet formaae dem til at efterabe fremmede Natio¬
ners Manerer; Deres enfoldige Væsen var ligesaa bekiendt som deres Tap¬
perhed, og de lode haant om at laane Miner og Grimacer af dem, som de
gjorde til Slaver. J det Fald kand vi ansees som vanslegtede Børn, og den
Forbindlighed, som vi selv have paalagt os til at vanskabe vore Legemer med
Franske Klæder og Maneerer, synes ogsaa at have sat vore Gemytter i Træl¬
