132
der have de fleeste Tider best Lykke, og et Fruentimmer-Ansigt, der er gjort
ungt og deyligt ved fremmede Farver, faaer mange Tilbedere, saa kommer og
Skin af Dyd en Mand mærkelig til Hielp. Sandhed er forlængst kommen
af Mode, og en Plads er beredt i Daare Kisten for dem, der vil hielpe den
paa Fode; Oprigtighed har taget Afskeed fra Verden, eller retireret sig i en
Udørk, at den ey skal være Vidne til de Seiervindinger, som Falskhed daglig
erholder; den efterlod allene sin Skygge, og Mennesker ere saa blinde, at de
antage den som et virkeligt Legeme. Saa taler den forstilte, naar han kand
tale uden Fare.
Personatus forlader Skuepladsen, og giver Plads til en anden; min Pen¬
har Afskye for at afmale hans Skikkelse; Slanger har bedækket hans Hoved
i Steden for Haar; hans Øyne ere som Furier, hans Aande giftig og dræben¬
de, og hans Tunge skarp som en Rage=Kniv, saa vidt jeg kand see, er det en
Misunder. Han giør Miner som den, der opæder sig selv, naar det gaaer
en anden vel; han er geleidet med tvende Personer, Falskhed og Løgn, der
ere hans Raadgivere. Sincerus har ved sine Fortienester og Dyder forhver¬
vet sig Anseelse, og det er meer end nok til at sætte Misunderen i Harnisk. Hvad
er at giøre, hvorledes kand Misunderen faae Andledning til at hævne sig paa
en reputeerlig og honet Maade, Han maa søge Raad hos sine Raadgivere,
Sagen bliver taget i Betænkning, og Slutningen bliver denne Han skal ud¬
vælge Forstillelsens Vey; Sincerus er en Mand, der dømmer om andre
af sig selv; et Ord talt i Fortroelighed er nok til at indbilde ham, at hans Ven¬
er oprigtig. Misunderen følger Raadet; resolverer at føre sig Venskabs
Kaabe, at tvinge sin Passion, og opføre sig som en fortroelig, der allermeest glæ¬
der sig over Sinceri Velgaaende; Naar dette er skeet med Behændighed efter
de skarpeste Forstillelses Regler, tvivler han ikke paa, at jo den anden aabner
alle sine Anslag; Misunderen vil derpaa udsende Bagtalelse, som sin Herold,
der skal sværte den Uskyldige, og selv veed han vel de Midler, der paa tredie el¬
ler fierde Haand skal forebygge Sinceri nærmere Udgang.
Personerne af denne Scene succederes af en Mand, der har Anseelse,
af fornemme, og hans Equipage synes at vidne om en temmelig Capital, han
er som en himmelsk Verden, der er omringet af mange Drabantere, enhver
sætter sig i Ydmygheds Positure, naar de see et Glimt af hans Kiortel, mange
omgaaes ham, og agte det for en fuldkommen Lyksalighed, om de kand nyde
den Ære at blive hans Favoriter, hans Bord bliver dækket, og han under¬
mange Deel i sine Rætter, naar han taler, forundre alle sig over hans Viis¬
dom, og de taabeligste Ord ansees som Guddommelige; Klogskab spores i alle hans
Veye, og Fornuft fremskinner i alle hans Gierninger; paa hans meest vanskab¬
te Foretagender finde hans Venner intet at udsætte, og de kand ey finde Ord
nok, med hvilke de kand berømme hans usædvanlige Conduite. Han anseer
dem alle som oprigtige, og flatterer sig selv af sine Tilbederes Mængde.
I¬
