135.
og jeg paaer ham en nomgængelig Undergang, alle best jeg hører, at han dison¬
terer dem deres Tapperhed, og provocerer dem til en Skiermytzel; Jeg undrer
mig endnu meere, da jeg seer, at deres Stoldhed forvandles til Ydmyghed, og
de med Hatten under Armen overgive sig paa Naade og Unaade; de beraabe sig
strax paa Folke=Retten, der forbyder at attaquere de Uskyldige, og efter mange
Knæ-Fald og Forsikringer, at de ikke oftere vil berømme sig af en Tapperhed,
som de endnu mangle, lader den Ubevæbnede dem gaae.
Jeg vil ey længere fortsætte Comedien, men undersøge de Aarsager, der
kand bevæge Mennesker til at paatage sig en fremmed Skikkelse; Man kand ikke
sige, at de drives alle af et Slags Aarsager, Klogskab bevæger en, Egen Nytte en
anden, Frygt den tredie, og Sædvane den fierde. Chrysophilus er bekiendt af si¬
ne Midler, og han er tillige gierig. Døden afhenter hans Hustrue, og hun ef¬
terlader sig Arvinger, som Manden anseer med skeele Øyne, skulde de nyde deres
Deel efter Billigheds Lov, frygter den Gierrige, at deres Tilstand vilde blive alt
for god, hvad Vey bliver da den sikkerste og fordeelagtigste for hans Boe, Han
maa forstille sig; han maa giøre sig fattig; hans Midler ere ikke da saa anseeli¬
ge, som hans Arvinger indbilde sig. Han har gode Venner, og det bliver ham en
let Sag, at multiplicere Krav, der indleveres ved Skiftet, endnu ikke nok,
Ærlighed og Oprigtighed maa giøre hans Sag god, han lover at vilde handle rede¬
lig, og han dysser derved vedkommende i Sovn: For at giøre Fattigdommen de¬
sto større, maa hans Assistenter udsee saadanne Steder, hvor hans beste Sager
til hans Fordeel kand sættes i Sikkerhed; dog maa dette skee ham uafvidende, at
han i Nødsfald kand have sin Eed frie; Det er klart, at Egen Nytte samlet med
Misundelse formaaer Chrysophilum til at stille sig an som en Fattig. Fraudu¬
lentus er en Handels-Mand og har mange Creditorer; hans Næring er gaaet
for sig med Lykke, og han er i Stand til at betale sin Gield; men Pengene forblin¬
de ved deres Glands saaledes hans Øyene, at han nødig vilde see dem i Creditorer¬
nes Hænder; paa den anden Side finder han sig forbunden til at vise Ærlighed;
men han vil ikke. Hvad giør han da han forstiller sig; han beskriver sin Oprig¬
lighed med skinnende Farver, men beklager sig tillige, at den umilde Lykke og hans
Betienteres Utroeskab har bragt ham i Decadence, dog vil han gjerne af yderste
Kræfter vise sin Redelighed; han vil ikke være saa grov, at spille Banqueroute,
men han griber til en Konst, som kaldes Opbud; Jmidlertid har han til sine Ven¬
ner udstedt Obligationer, der først maa betales til hans egen Casse; Creditoren
har Medlidenhed med den Forarmede, gaaer paa Accord, og lader sig nøye med
hvad man vil give siden maa han see med Forundring, at den Fattiges Til¬
stand i en kort Tiid er bleven saa forbedret, at han giør Figurer, som en Capitalist.
Vinolentus er en Dranker, men at han ey skal blive bekiendt derfor, for¬
stiller han sig; J Sælskaber declamerer ingen stærkere imod stærk Drik end
han, og at byde ham et Glas, er at vilde dræbe ham med Gift; Klogskab og
Frygt befale ham saaledes at opføre sig, naar han befinder sig i sit eget Huus,
