137
No. 18.
Udgivet den 11 Septembr. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Virtus, Fama, decus, divina humanqve puscris¬
Divitiis parent, qvas qvi construxerit, ille
Clarus erit, Fortis, Justus, Sapiens etiam & Dux
Horar.
Et qvicqvid volet
V¬
erden er et meget selsomt og forunderligt Væsen, og dens mindste Deele
kand give Anledning til mange Betragtninger; den ansees ikke af alle med
lige Øyne, og ere derfor de Domme, som fældes over den, adskillige.
En Philosophus, der lader sig nøye med at give en theoretisk Beskrivelse over
den, synes for sig selv at begribe dens heele Sammenhæng, en Moralist der¬
imod maa snart standse ved enhver Deel, og alle Ting komme ham fore som
Hemmeligheder. Mennesket i sær, der kaldes den liden Verden, er i hans Øy¬
ne en saa forunderlig Machine, at, naar han best synes at have fattet dens
Egenskaber, bliver han saa mange forunderlige Ting vaer, at han tilsidst maa
tilstaae sin Uformuenhed i at kunde udgrandske dens Beskaffenhed.
Verden er nu snart 6000 Aar gammel, og den synes hvert Aar at have
faaet en nye Skikkelse, i vor Alder kand vi sige, at den snart er ubegribelig.
Ansee vi den paa een Kant, lader den meget deylig, betragte vi den paa en
anden, synes den meget hæslig. Et Øye, der beskuer den saa løselig, bliver
snart indtagen af dens Væsen, og dømmer den nu at være saa fiin og poleret,
at den aldrig kand blive bedre; men en Haand, der drager dens Dække tilside,
røber den som et stinkende Clonque, eller et Morads, der er saa meget meere be¬
drageligt, som det af Solens Heede har draget en Hud, og synes at være fast¬
Jord. Paa een Kant synes Verden at bestyres af lutter Viisdom; Videnska¬
ber og Konster blomstre snart i alle dens Deele; utallige Mennesker legge aarlig
Aar Hænder paa dens Forbedring; paa en anden Kant synes Daarlighed at
have et almindeligt og u-omskrænket Regimente, saa at Viisdom og Daarlig¬
hed, Videnskaber og Vankundighed synes nu ligesom at stride med hinanden
om Preferencen. Naar har den verdslige Viisdom været bragt til saa stor
Fuldkommenhed som nu, og hvad Tid har været meere frugtbar paa moralske
Skrifter end vores, Er Verden derfor bleven bedre, er den derfor meere ren¬
set fra Laster, ney. Aarsagen bliver uden Tvivl denne Menneskene følge de¬
res Lyster, og lade Sinds Bevægelserne beholde Herredømme over Fornuften.
Man maa tale saa foragtelig om denne Siælens ypperlige Kraft, som man vil,
man maa prædike imod det philosophiske Morale saa længe man kand, saa
troer jeg dog, at Verden i Henseende til sit udvortes Væsen skulde blive meget
