138.
forbedret, hvis Menneskene vilde indrette deres Gorninger efter Fornuftens For¬
skrift. Det almindelige Onde befordres ogsaa af andre Aarsager, som man ik¬
ke saa let vil forestille sig. Naar visse Omstændigheder ved et Menneske, der
dependere allene af Lykken, giøre ham til det, som han ikke er, naar Dyd og
Fortieneste findes allene hos visse Personer, og kand ikke sees hos andre, der
ere ligesom Lykkens Stif=Børn, naar Cardinal Richelien har sagt sandt, der
gjorde en uforstandig og ulykkelig Mand til lige lydende Navne; hvad Under da,
at et Menneske, der paa Gienveye kand naae sit Maal, ey uleyliger sig med de
lange Reiser, som en anden ofte maa giøre forgiæves:
Den Philosophie, som i vore Tider er kommet i Mode, og i Henseende
til Manden, der har forfattet dens Systema, bliver kaldet den Voltiske, er un¬
derkastet adskillige Domme. Nogle opløste den til Skyerne, andre ansee den
som en Gift for Religionen; Nogle sige, at Verden var aldrig saa fuld af
Atheister, Deister, Naturalister, Fatalister, og jeg veed ikke hvad for utalli¬
ge Slags ster, som den er i vore Tider, siden Leibnitz og Wolf begyndte at
philosophere, andre holde for, at man endnu ikke har seet bedre Grunde, der
kand tiene til at omstøde alle de omtalte Vildfarelser, end just i denne Philoso¬
phie. Skal vi dømme om en Sags Rigtighed af dens Bekienderes og Til¬
hængeres Mængde, maa vi underskrive den sidste Kiendelse; thi i mange Stæ¬
der ere snart ligesaa mange, der begiere at kaldes Wolfianer, som der ere Men¬
nesker, ja mangen Pedant, der, saa at sige, neppe har lugtet denne Slags Phi¬
losophie, kand smile og hiertelig fornøye sig, naar man vil giøre ham den
Ære, at give ham Titel af Wolfian. Vist er det, at vi i den nyere Philoso¬
phie finde mange herlige og sunde Principia, der i sig selv ikke ere nye, men
ældgamle Sandheder; men det er ogsaa vist, at de samme af mange fortolkes
paa en vrang Maade, og af mange blive skammelig misbrugte. Siden denne
alamodiske Philosophie er i et kort Begreb bleven forfattet og gjort al¬
mindelig i vore Lande ved Oversættelse i Fæderne Landets Sprog, begynder den
gemeene Mand at philosophere temmelig stærk, saa at de Huse, der tilforn
vrimlede af Stats-Mænd, ere nu blevne som Academier eller høye Skoler,
hvor Selskaberne ved deres Glas Viin eller Øll afhandle adskillige Puncter i den
verdslige Viisdom, saa at, hvis deres Lærdomme vare saa sunde, som deres
Collegier ere u-interesserede, kunde en Candidat med liden Bekostning for¬
skaffe sig et stort Liggendefæ af philosophiske Principia, som han maaskee ellers
maa betale temmelig dyrt, naar hans Fremgang skal have Navn af Roesværdig.
Nysgierighed, der har Haand i mange af vore Gierninger, gjorde det,
at jeg for faa Dage siden anvendte et par af mine Aften-Timer paa at besøge
et af disse nye oprettede philosophiske Societæter. Exercitierne havde ved
min Ankomst ikke endda taget deres Begyndelse, og, som jeg sluttede, ventede
man paa den, der skulde præsidere som Decanus, denne indfandt sig omsider,
tog det øverste Sted ved Bordet, og med alvorlige Ord samt philosophiske Mi¬
