142.
jeg ønske, at man vilde tage følgende Puncte til Hierte. 1.) Vilde jeg, at de Mennesker,
der ere i saadanne Omstændigheder, at de ey kand betræde den gyldene Lyksaligheds Vey,
ikke skulde holdes til andet end Haandverker, og saadanne Ting, hvorved de uden andres
Mellemhandling kunde tiene sig selv og andre. 2.) At man i Skolerne i sær skulde under¬
vise de Unge, hvorledes de paa beste Maade kunde i Fremtiden samle sig Rigdom, de øvrige
Sager kunde enten som u-nødvendige legges til Side, eller og afhandles som Bi-Sager;
men, at Ungdommen med desto større Nytte kunde blive underrettet i det ene Fornødne,
burde man giøre sig mueligste Flid for at finde eller forskrive saadanne Mænd, der vel vare
øvede in Philosophia Foeneraria eller Aager-Videnskaber. Samme Konst burde og paa de
høye Skoler være Hoved Sagen, og det andet Narrerie, som man saa længe opholder sig
ved, uden at blive klogere i andres Øyne, burde som en Hinder i et Menneskes Lykke afskaffes.
3.) Hoved Dyden i vore moralske Skrifter skulde være Gierrighed, og Videnskab om at
bringe sine Fortienester, det er sine Midler, got an, burde være Effentialitæten i vor Politique,
Mine Læsere kand let slutte, med hvad Sind jeg maatte anhøre saa forunderlige Be¬
tænkninger, og hvor selsom jeg maatte ansee denne Forklaring over den anførte Satz; dog
det blev ikke derved, Manden, der med saadan Jver procurerede for Penge, satte mange
af de gamle og nyere Vise i Band; Dogenes var efter hans Ord en Nar, og kunde ansees
i sit Viin=Fad som en Hund i sit Leye, der bieffer af enhver. Seueca stod ham ikke an, og
han undrede, at en Mand paa nogle Millioner midt i sin Overflødighed vilde formane andre
til at foragte Rigdom. Jblant alle var den Thebanske Philosophus Crates i hans Øyne det
allerdaarligste Menneske under Solen (?) og Bias, der ikke havde meere end det, hvormed han neppe¬
kunde skiule sig, burde udelukkes af de Viises Tal, Homerus havde gjort bedre, om han havde
lagt sig efter at vinde Penge i steden for at giøre Vers, thi han havde da vel ikke blevet
nødt til som vore Stodere med Evangeli-Bogen at gaae omkring paa Gaderne, og for en smule
Brød at oplæse sine Vers; havde Plautus været en meere fornuftig Mand, vilde maaskee hans Liv¬
ikke blevet saa suurt, og han havde vel ikke, for at faae sin Føde, havt nødig at slide ved en Mølle.
Agrippa, der døde i et Hospital, og Michael de Cervantes, der har skrevet Don Quirot og
døde af Hunger til Sevillien, have begge fortient deres Skjebne, siden de ey vilde opføre sig
visere. Man bør sige Dyden Farvel! thi den er et Ord uden Betydning, derimod legge
alle Aarer om Borde, at man kand blive Eyere af Rigdom, thi ved dens Hielp har man alt
andet for intet.
Over saa vanskabt en Philosophie kunde jeg ey andet end støde mig, og den Fornemste
i Societæret, der hidindtil med Tavshed havde anhørt den andens farlige Tanker, sluttede min¬
Fortrydelse af mit Ansigt, begyndte derfore med Alvorlighed at imodsige ham paa følgende
Maade: Jeg veed ikke, hvilke jeg skal ansee meest forvendte, Eders Philosophie eller vore Ti¬
1) Denne selsomme Vises Historie er fortelig denne, Han havde begrebet, at Rigdom¬
kastede mange Steene i Veyen for Dyden, og hindrede i det ringeste ham i sin Philosophie
Han raisonnerede saa længe, at han til sidst fattede Verdens Skabere at være det høyeste
Gode, som andre Philosophi længe havde søgt forgiæves. Han besluttede at sælge sine Land¬
Godser, sine Huse og Viin Bierge, at han i en stille Rye kunde legge Vind paa Viisdom. Han
bragte derved en anseelig Summa tilsammen, hvor af han sin Livs Tiid kunde have nok. Men
han befandt, at hans Midler endnu vare ham til Byrde; han frygtede at de enten skulde falde
i Tyve=Hænder, eller han selv for deres Skyld i Morderes; han resolverede derfor aldeles
at skille sig af med dem, og kastede dem paa engang alle i Havet med disse Ord: Bort med
eder, i u-lyksalige Rigdomme, jeg vil forlore eder, at jeg ey for eders skyld selv skal blive for¬
loren; jeg vil drukne eder, at jeg ikke skal kastes i Havet. Exemplet er af det usædvanlige
Slags, og tvivler jeg paa, at nogen skulde have Lyst til at efterabe det; man har ingen Aarsag,
til at rose Philosophens Foretagende; det eneste man kand sige, er at een Meening, naar den
ret har fæstet Rødder, er vanskelig at udrydde
