346
bilding; Jeg vil opofre disse Blade paa at give Sagen efter Muelighed et kla¬
rere Lys, men, da en u-formodentlig Hendelse har gjort dette mit Ark til et Hast¬
verk, frygter jeg at kunde afhandle Materien med den Eftertrok, som jeg øn¬
skede, og give mine Læsere den Satisfaction, de med billighed kunde forlange;
jeg har saa meget meere Aarsag at tvivle om dette, som den største Deel af min¬
Betragtning bliver en forunderlig Drøm, og jeg veed, at Drømmere i vore Ti¬
der finde faa Mennesker, der ere saa lettroende, at de vil antage deres Syner
for u-bedragelige Regler, hvad mig er angaaende, overlader jeg til mine for¬
nuftige Læsere, enten de vil ansee mine Tanker som Virkninger af en forderver
Hierne, eller erkiende dem at være grundede.
Jeg syntes at befinde mig paa en Sal af stor Vitløftighed, der vrimlede
af Mennesker, alle havde forbittrede Miner, og deres Munde, saavidt jeg kunde
forstaae af deres Sprog, vare fulde af Forbandelser; jeg saae mangfoldige Lem¬
mer af alle Slags Stænder, men ikke een eneste, der var ved et fornøyet Sind.
Jeg skrækkedes ved denne Mængde, og nærmede mig endelig til et Menneske,
hvis Forbittrelse syntes ikke saa stor som de andres. Jeg spurde ham om Aar¬
sagen til Forsamlingens Vrede, og han svarede mig paa følgende Maade: Læn¬
ne nok har Verden ladet sig bedrage af Lykken, og det er Tiid, man stræber at
bringe hende paa billige Tanker, alle vi, der befinde os paa hendes Residence,
har hidindtil med Fortrydelse seet hendes forunderlige Omgang, endelig ere vi
blevne enige i at give hende Sag, og sige hende under Øyne, hvad Pretensio¬
ner vi have paa hendes Gode. De Forsamledes Bulder tog tilsidst saadan
Overhaand, at jeg hver Minut ventede Gudinden, der vilde undersøge dets Aar¬
sager; efter et par Øyeblikke blev ogsaa en Dør aabnet, og Gudinden Lykken
sad i et prægtigt Gemak paa en Throne, der var ziiret med Guld og Ædelstee¬
ne; hendes Skikkelse var deylig, hendes Manerer yndige, og heele Forsamlin¬
gen undrede sig ikke lidet, da de befandt hende langt anderledes, end de havde
forrestillet sig; thi i den Sted de havde ventet at see en blind Dame, saae de de
allerklareste Dyne og de livsaligste Miner.
Mine Venner, sagde hun omsider, siger mig Aarsagen, hvorfor J ere for¬
samlede i min Boelig; jeg har et Hierte, der er kierligt imod enhver, og begie¬
re J at nyde Deel i mit Gode, skal enhver faae efter Fortieneste. Jngen af de
Nærværende torde oplade Munden; men en Philosophus, der var iblant Gudin¬
dens Fortrolige, og var bleven underrettet om Malcontenternes Øyemærke, fore¬
drog deres Sag paa følgende Maade: Mægtigste Gudinde, disse ere Deputerede
fra Verden, der har fattet slette Tanker om din Beredvillighed til at hielpe alle, de
mode derfor for at examinere dine Handeler og bane sig Veyen til din Yndest,
Daarlighed har indbildet dem, at du er blind, og ingen iblant dem, der ikke
kiende dig, er tilfreds med din Opførsel, de tænke, at det gaaer med dig, som
de Fornemme i Verden, man skiuler gjerne Sandheden for dem, og Slaverne
af deres Gunst bringe dem aldrig de rette Tidender; de komme derfor tilhobe,
