148.
ges Fordeel, og de Trængendes Skade fangen. Jeg er i en stedsevarende Be¬
vægelse, og Menneskenes Laster drive mig fra et Sted til et andet. Ach Him¬
mel, seer jeg ikke iblant Anklagernes Hob en Mand, der paa uretfærdigste Maa¬
de havde bortrannet mig af adskillige Nødlidendes Huuse, men blev til sin Be¬
skiæmmelse og Straf skildt ved mig, da hans Uroeligheder styrtede ham i farlige
Trætter. Ach, hvor er det mueligt, at saa ond en Mand tør besværge sig over¬
Gudindens Omgang, Overdaadighed er min afsagde Fiende, og den har
forjaget mig af mange Boeliger. Drankeren finder ingen Roe, førend han
har fordrevet mig af sine Giemmer, og ved den Leylighed opofres jeg ofte i
Bachi Templer, ja, naar Afgudens Kammer-Tiener skriver Streger med dobbelt
Kride, maa en anseelig Deel af mit Gode blive i hans Skab. Jomfrue
Pragt misunder mig stedse min Roe, og som hun troer, at jeg er skabt til at
være en Landløber, fordrager hun mig ikke i sit Huus, men bortsender mig ofte
til langtbortliggende Stæder, hvorfra jeg glemmer at komme tilbage. Man¬
gen Jorddrot er saa indtagen af min Deylighed, at han, for at nyde min
Nærværelse, leder efter mig i sine Bønders Sveed, og finder mig ofte i deres
Blod. Naar du nu, store Gudinde, betragter dette, seer du tillige, at man¬
uden Aarsag afmaler mig med sorte Farver, og at det er ikke min, men de rasende
Lysters Skyld, der have Herredomme over Mennesket, at jeg sees hos saadanne
Vanskabninger, der ikke burde eye mig. Vel nok, sagde Lykken, findes da
ingen ærlige og retskafne Jndvaanere i Verden, der nyde Deel i dit Gode, O¬
jo svarede Rigdom, jeg findes hos mange af det Slags; men mange ere saa
egensindige, at de skiøtte mig intet. Philosophi foragte mig, og holde ikke de¬
res Viisdom tilfals, ingen Texel driver Kiøbmandskab med Indulgencer,
og en Dydefuld Mand er saa særsindet, at han ingen Umage vil giøre sig for
at vinde min Naade. Det er din Pligt, sagde Lykken, selv at mælde dig hos
saadanne Folk, thi disse ere de, som jeg helst vil unde din Nærværelse; Sandt
at sige, svarede Rigdom, jeg sparer paa min Side ingen Fliid, men søger ad¬
skillige Veye for at indsnige mig i deres Huuse, men jeg finder ofte ingen Plads.
En ærlig Mand har nogle selsomme Principia, der ofte tillukke alle Adgange,
og forbyde mig i en ønskelig Overflødighed, at meddeele ham mine Gaver. Han¬
holder det for Synd at stiæle, han tillukker sin Haand, naar en anden vil op¬
lade sin; han sidder ofte paa de Steder, hvor de gyldene Kugler fra Uretfærdig¬
heds Castell flyve ham om Ørene; men han har i Forveien gjort sig haard,
at de ingen Skade tilføye ham; ja hans Liv-Guarde, der er samlet af Dyder,
hvis høyre Fløy commanderes af Samvittighed, og den venstre af Retfær¬
dighed, tvende berømte, men nu bedagede og skrøbelige Generaler, vise saa
tapper en Modstand, at Fienden med u-forrettet Sag stedse maa gaae tilbage.
Hvor ofte har ikke Monsr. Exempel, en bekiendt Bedrager, stræbt at fore ham paa
meere fornuftige Veye, hvor ofte har han ikke sagt: Du Daare, hvorfor træ¬
der da ikke de Fodfor, som du seer saa mange uden Fore at følge, see engang,
