153
No. 20.
Udgivet den 25 Septembr. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Eqvam memento rebus in arduis
Servare mentem, non secus oc in bonis
Ab insolenti temperatam
Lætitia.
D¬
ykken forsvarede sin Sag i mine sidste Blade, og hun udfører den alde¬
Oles i disse, Misfornøyelsen, der havde bragt hendes Anklagere i Harnisk,
syntes vel paa nogen Maade at falde, men Puncterne i deres Klage vare
saa mange, at Lykken fandt fornøden endnu at tale meere for at bevise sin Uskyldig¬
hed Daarlighed, sagde hun, er Moder til de forvendte Begreber, som J have
fattet om Lyksalighed, og hvis J betienede Eder af en meere fornuftig Raadgi¬
ver, skulde min Huusholding ikke forekomme Eder saa baqvende. Men Eders
Tanker maa være grundede eller ikke, saa vil jeg dog læmpe mig efter de sam¬
me, for med desto større Kraft at overbevise Eder om bedre. J ansee Rigdom
og Ære for mine fornemste Herligheder, og disse Drømme giøre Eierne af disse
Ting i Eders Øyne til de Lyksaligste under Solen; Jeg vil herudi ikke være Eder
imod, jeg vil allene søge at oplade Eders Øyne, at J kand, om J vil, selv kien¬
de Eders Vildfarelse. For at give Eder mueligste Satisfaction, vil jeg gaae
tilbage med Eder til Verden, hvorfra J ere komne: Jeg vil vise Eder de Ting,
der saa meget falde i Øyet, og overlade siden til Eders egne Domme, om jeg
efter fortiener at agtes som en Fiende.
Gudinden forføyede sig da med de Forsamlede til Verden, og lod en Cou¬
reer affærdige til alle dens Jndbyggere; De mødte ogsaa paa den beskikkede
Plads, og saae jeg de Mægtige at gaae for i Spidsen. Deres Klæder glim¬
rede af Guld, deres Hoveder vare ziirede med Kroner, og i Hænderne fordte de
deres Sceptre. J Misfornøyede, sagde Lykken, betiener Eder nu af det For¬
størrelses Glas, som Eders Jndbilding har givet Eder, anseer disse Jordens Re¬
gentere igiennem det samme, og lader mig vide Eders Tanker. De Depute¬
rede fulgde Gudindens Raad, og de havde neppe sat Glasset til Øyet, førend
de raabte med een Mund: O! alle Lyksaligheder findes her samlede i en Dyn¬
ge; Ære, Rigdom, Vellyst og alt hvad du haver at skiænke. Vel nok, sva¬
rede Lykken, beskuer nu disse Ophøyede paa en anden Kant; sætter Fornuft¬
brillerne paa Næsen, og Lyksalighederne tør maaskee ikke blive saa anseelige. De
Misfornøyede gjorde efter Ordre; men hvor forandret blev ikke strax deres
Sprog, Kronerne, der tilforn ved deres Glands forblindede Øyet, og Scep¬
