164
frygter, at en Livel skulde giøre dem usynlige, han har udfundet de Veye, paa
hvilke han kand faae noget at sige, og, kand han ved sine Konster sætte sig fast i
Saddelen, meener han med liden Møye at kunde styrte sine Competitorer. At
beflitte sig paa et Forraad af Calumnier bliver da hans Sag; han anbringer dem
ogsaa med den Lykke, at en brav Mand veed ikke et Ord deraf, førend hans Ryg¬
te staaer meget slet.
Jblant alle Bagtalelser synes mig ingen at være hæsliggere, følgelig fortiener
ingen en skarpere Tilrettesættelse end den, der skeer under Skin af Andagt og Nid¬
kierhed i Religionen. Man kand sige, at dette Skiul maa lade sig bruge til at o¬
verhylle end og de fælleste Laster, og det er ikke usædvanligt, at en skiændende Tun¬
ge drager den Forgift, som den udspyer paa andre, af dette Blomster. Hvo affecte¬
rer en større Gudsfrygt end Maledicas, og hvo er tillige ivrigere i at sværte sine Brø¬
dre, Alle Ting gaae hos denne Mand under Helligheds Masque, og saa de vor
som han er i at synge sin Psalme og læse sin Bøn, saa devot er han ogsaa i at bru¬
ge sin Mund til den Uskyldiges Beskiæmmelse. Han vil ikke tale i Grovheds
Sprog; thi da maatte han røbe sit onde Hierte, men han beflitter sig paa Tale¬
maader, der smage af Kierlighed; hans Bagtalelser og Lykønskninger forfattes
i een Stiil, og ligesom han ønsker sine Venner Himlens Velsignelser, saa ønsker
han og dem, som han vil ilde, Levnets Forbedring: det er ilde, siger han, at den
eller den fører saa ugudeligt et Liv, de gode Tanker, jeg havde fattet om ham
har han selv gjort til intet, og jeg vil ønske, at Gud vil omvende ham, Man
skulde vel slutte, at jeg med U-ret giver saa Christeligt Ønske Navn af Bagtalelse;
men om mange devote Hierter af dette Slags vilde tale, skulde de tilstaae, at jeg
ey har feylet; jeg nægter ikke, at jo slige Ønsker, kand hos mange være Virkninger
af en retskaffen Kierlighed; men, naar de skee for at bringe et Menneske i Miscre¬
dit, naar de giøres uden Aarsag, og den Uskyldige i saa Maade paa en fordækt
Facon bliver antegnet som Lastefuld, har jeg endnu ikke lærdt at giøre nogen For¬
skiæl paa saadanne Forbønner og aabenbare Calumnier, uden denne, at de første
ere meere polerede end de sidste, hvorvel det som mangler i de første af Grovhed, er¬
stattes paa nogen Maade ved Ugudeligheden, Ønsket i der sigter til Næstens Be¬
skiæmmelse.
Hvis jeg ikke frygtede for onde Følger, torde jeg vel sige, at Bagtalelses Last,
er en Smitte, der alt for meget hænger ved mange iblant de Lærde, og efter mine
Tanker meget formørker det Lys, som deres Levnet indrettet efter deres Lærdom¬
burde meddeele Verden. Man hører dem idelig tale om Viisdom, og deres Mun¬
de ere opfyldte med de fornuftigste Regler, hvorefter man paa beste Maade kand
fuldføre Løbet og naae Maalet; men, naar mange iblant dem ved andre Leylighe¬
der tale om deres Næste, synes Ondskab selv at oplade Munden, og et bittert Hier¬
te at udøse de haanligste Domme og forgiftigste Ord, hvorved de giøre baade sig
selv og andre Veyen trang. De stampe af Forbittrelse, naar en anden siger dem
Sandhed, og de undsee sig ey selv ved at sætte Kierlighed til Side, naar de tale om¬
