165.
andre. Hvor ofte maa ikke Sandheden selv tiene dem til et Skul, og hvor al¬
mindeligt er det ikke at see i de saakaldede polemiske eller Strids-Skrifter fleere
Skields-Ord end grundige Argumenter, Jeg udgiver mig ikke for en Patron af
Kietterie og vildfarende Meeninger; jeg tilstaaer, at Sandheden er det dyrebare¬
ste Klenodie, som et Menneske kand eye, men jeg vidner oprigtig, at de sædvanlige
og meest brugelige Moyens ere i mine Øyne ikke tilstrækkelige jeg vil ey sige ikke lov¬
lige Midler til at naae saa ypperlig en Skat: Det heder ikke uden Aarsag:
Nimium altercande Veritas amittitur, 5. ved for meget Mundhuggerie for¬
lores Sandhed. Mange Skrifter, der skulde tiene til at etablere Orthodoxie,
kand snarere ansees som Pasqviller, og jeg har ofte med Væmmelse og Horreur ik¬
ke allene seet en Mand at blive udraabt som en Kietter og Bedrager, fordi han
ey har vil det underskrive en almindelig skiønt vrang Meening, men endog de hæs¬
ligste Calumnier og vectiver, der har gjort hans Lærdom farlig og hans Person
afskyelig. Jeg vil ikke tale om de forargelige Stridigheder, der ofte have reyst sig af
Bagateller, og saadanne Ting, der hverken reyse eller fælde, men ere og med
saa stor Bitterhed blevne omtvistede, at mange theologiske Conferencer meere ha¬
ve lignet Skiermytzler imellem ophidsede Rabulister, end havt Anseelse af at være
indrettede for at lede efter Sandhed. Saaledes føder een Last den anden. Egen¬
sindighed er er ondt Foster af Egen Kierlighed, og den bliver igien en Moder til
utallige Laster.
Mange have mærket, at Bagtalelse er i sær en Last, der findes hos det deyli¬
ge Kiøn, og jeg er endnu ikke bleven underrettet om den besynderlige Frihed, som
Fruentimmere kand have til at giøre sig skyldige i den samme, siden den synes at
være Hoved-Sagen, paa hvilken de anvende deres svage Kræfter. Slaverne
af deres Yndestholde dem mange Daarligheder til Gode, og bilde sig ind, at de
maatte have sig et og andet reserveret, der ey bør komme dem til Præjudice. Jeg
er vel ingen Tilbedere af Kiønnet, ikke desmindre har jeg Aarsag at være sparsom¬
melig paa de overflødige Censures, som det kunde fortiene. Hvad Bagtalelses
Last er angaaende, er den iblant Fruentimmer lige saa almindelig, som de ufor¬
nødne Prydelser, og det blev vanskeligt at sige, enten de meere forbedre deres Dey¬
lighed ved laante Farver, eller fordærve den ved virkelige Laster. At sværte de
Fraværende er Hoved-Sagen i deres Samlinger, og ved Bagtalelser at sætte
Spliid iblant andre er indholdet af deres Thee-Discourser, skulde det ikke da væ¬
re formasteligt at disputere dem deres fornemste Fornøyelser, En Rabiner har
gjort nogle besynderlige Anmærkninger ved Historien, der fortæller os, hvorledes
Qvinden i Begyndelsen blev skabt, iblant andet siger han ogsaa, at hun ey blev
skabt af Munden, paa det hun ikke skulde blive alt for talende; men vi see dog, at
ingen Hercules er i Stand til at tvinge hendes Tunge. Man fortæller og Pytha¬
goras, at han i fem Aar holdt sine Disciple til at tie, for at vise dem, hvor fornø¬
den det er at beflitte sig paa Taushed, jeg er vis paa, at faa iblant vore Fruentim¬
meere skulde begiere at gaae i Skole hos ham et Minut. Loqvacia, der overalt er
