169
No. 22.
Udgivet den 9 Octobr. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Integer vitæ scelerisqve purus¬
Non eget Mauri Jaculis nee arcu,
Nec venenatis gravida sagittis,
Fusce, pharetra.
L¬
igesom et Menneskes Opkomst i Verden ofte beroer allene paa en eneste
Omstændighed, og, at jeg saa skal tale, har en blot Hendelse til Grund, saa
see vi og, at et Menneskes onde og gode Rygte ikke sielden har andre Aar¬
sager, end det med Rette burde have. Man maatte gjøre mange Uret, om
man vilde ansee deres Dyd og Fortieneste som Grunden til deres Lykke, og man
maatte være alt for lettroende, om man uden stærkeste Assurance vilde holde
enhver for det, som han selv indbilder sig at være, og forefattede Meeninger for¬
maae andre til at troe. Man har seet mange, der har passeret i Verden for
den fiineste Deel af det menneskelige Kiøn; Andre har i Sammenligning med
dem været agtede som intet; den Dyd og Forstand, som kunde være nok til at
giøre hundrede eller fleere til brave Mænd, har man fundet hos dem allene, og
deres Renomee har staaet paa saadanne Fødder, at end og deres ufornuftigste
Handeler har forskaffet dem en almindelig Ærbødighed; men naar man har
undersøgt de Veye, af hvilke de har betient sig, har deres Rygte været ilde
grundet, og deres Tilbedere lidet fornuftige.
Man skal ikke lettelig vise mig et Menneske, der jo tilstaaer Dydens Fortiene¬
ste, og at Ustraffelighed i Livet er det sikkerste og meest tilforladelige Mærke, hvor¬
af man kand slutte, enten et Menneske er værd at æres eller ikke, ikke desto
mindre see vi saa Fødder paa Dydens Veye, og de Maader, paa hvilke Men¬
nesker stræbe at sætte sig i Anseelse, vige til største Deel langt fra dem, som For¬
nuften har anviist til den rette Høyagtelse. Jeg har længe forundret mig over
dette, og jeg har længe havt i Sinde at omstode, eller rettere at vise de svage og
uægte Grunde, paa hvilke en stor Deel stille de Pretensioner, som de indbilde
sig at have paa Verdens Tilbedelser. Jeg har tænkt engang at vilde forestille,
at Dyden er allene den Ædelsteen, der i Sandhed kand ziire et Menneske, og at
det er Daarlighed allene, der bøyer Knæ for dem, som ved andre Midler bane sig
Veyen til Reputation; Men Verdens forvendte Væsen har hidindtil holdet en
Betragtning over dette tilbage. Fordærvelsen har daglig mange Disciple, og
den lærer et Menneske tusinde Gienveye, der med liden Møye føre til Maalet.
En Moralist maa hartad frygte for at røre ved Laster; thi Tiderne synes at ha¬
ve gjort dem til Dyder, og de Fordeele, som de give deres Elskere og Befordre¬
