10
re, ere vel den eneste Aarsag, at en Mand, der arbeyder paa Verdens Forbe¬
dring, bliver agtet for en Fiende af dens Lyksalighed.
Jeg har seet, at naar en Betragtning skulde anstilles over de falske og uri¬
melige Veye, som mange betræde for at blive ærværdige, maatte manges ilde
grundede Renomee blive til intet, eller forandres til yderste Foragt; jeg har og¬
saa seet, at en indvortes Beskiæmmelse vilde giøre deres Ansigter røde, der har
været ligesaa daarlige i at fatte høye Tanker om de Uværdige, som disse have
viist sig begierlige efter en almindelig Ærbødighed; Jeg har holdt dette sammen
med mine Pligter, og jeg har endelig besluttet end og i dette Stykke at tage
Sandhedens og Dydens Partie, thi de lide begge, naar Løgn triumpherer. Jeg
erklærer mig da i disse mine Blade som deres Auxiliaire, og, da enhver af mit
Fæderne Lands Børn vil have Ord for at stride under saa deylig en Fane, og
at betiene sig af begges Recommendation, som Grunden til deres Anseelse, tager
jeg mig Frihed til at anstille en General-Mynstring, og at tvinge enhver til at
passere Resien.
Denne Acter ligesaa betydelig, som den er fornøden. Elskere af Dyden,
der gjerne ligge i Mørke, kand ved den Leylighed drages frem for Lyset, og den
Estime, som ingen uden de fortiene, blive fratagen dem, der ikke bør have den.
Men, at Sagen kand gaae for sig med Lykke, vil vi befale det partiske Væsen,
at rømme tilside; Daarlighed og forfattede Meeninger maa udelukkes af Plad¬
sen, og ingen blive tilbage, der kand examinere de Forbigaaende, uden For¬
nuft, Sandhed og Dyden. Disse har forlængst forfattet den Plan, hvor efter
vi kand gaae, og de sige, at ald Ære og Høyagtelse bør grunde sig paa
de virkelige Fuldkommenheder, som vi finde hos et Menneske¬
Træder da frem J anseelige Hoveder; den Rang, som J med Hidsighed
søge, vil jeg give Eder, og unde Eder det første Sted iblant dem, der gjøre sig
ærværdige ved det, som i sig selv er intet. J ere ophøyede over andre, og be¬
finde Eder i de Omstændigheder, der kand forskaffe Eder et stort Antal af ær¬
bødige Tilskuere; Eders Stand forbinder Eder til at have saadanne Fuldkom¬
menheder, der igien kand forbinde andre til at have Estime for Eders Perso¬
ner, siger oprigtig, hvad Vey J gaae for at erlange Renomee, og finder Eder
i at høre en Slutning, der igien skal sige Eder, enten J fortiene at æres eller
ikke. J tie stille og besvare mine Spørsmaal med fortørnede Ansigter. Mine
Tanker om Eder ere saa raisonable, at jeg ey kand indbilde mig, at J vil¬
befale Mennesker stedse at troe det beste om Eder, uden at prøve, om de gun¬
stige Domme kand fældes med Sandhed. Billeder dyrkes ikke i de Danske
Egne, og den Overtroe, der i de forrige Tider var almindelig, er nu ey i Stand
til at forblinde alles Øyne. Eders Taushed befaler mig at tale, og vredes ikke,
om jeg giør Eders Tanker offentlige, og kand sige Verden de Maader, paa
hvilke J søge at ansees. Eders anseelige Fødsel er vel een af de Hoved Støt¬
ter, paa hvilke J hælde Eder, og een af de kraftigste Motiver, der bør bevæge¬
