171.
Verden til at give Eder dybe Complimenter. J indbilde Eder, at Menneskers
Erbødighed er en nødvendig Følge af Eders Stand, og at Eders overflødige
Rigdomme bør have de Virkninger i andres Legemer, at de stedse bøye sig, naar
de see Eders Kjorte, og tør ey indfinde sig i Eders Boeligger uden med krogede
Rygge. J disse Drømme har J længe fornøyet Eder, og Daarlighed, der ikke
veed at giøre Forskjæl paa ægte og uægte Fuldkommenheder, har næsten gjort
Eders Hovmod utaaleligt, og Eder selv i Eders egne Øyne til smaa Guder, Men¬
Eders Væsen kand ey forbyde Fornuften at fælde sine Domme, og Sandheden,
uden at vente paa Eders Nik, tager sig Frihed at tale et Par Ord til Eders
Beste og Verdens Underviisning.
Disse Brødre ansee ikke Personer, og deres Øyne ere alt for klare, at de
ey skulde lade sig bedrage af Skin. De have hørt Eders Tanker, og de har
forkastet Eders Pretensioner paa Ære, som aldeles u-grundede. Hvad meene
J, at et adeligt Blod er i deres Øyne, naar det ey er geleydet med Dyden?
De tilstaae efter billighed, at en anseelig Fødsel bør i alle Maade tages i Be¬
tragtning; men de kand ey føre i deres Hoveder, at en Mand vil pulke allene
paa dette, og paa saa svag en Grund sætte sin Renomee. Fødsel er i deres
Tanker ingen Fuldkommenhed; thi det staaer ey i et Menneskes Magt, at
give sig den, og den har ey sin Grund i et Menneskes frie Villie,
det er altsaa ikke fornuftigt ved den allene at vilde søge Anseelse. At kunde
opregne sine sexten Ahner, og at have et langt Register af Forfædre, der alle
have havt høye Egenskaber, er i sig selv ingen Lægedom for en Mand, der lig¬
ger syg af Laster. Naar hans gode Renomee ved slige Midler skal blive al¬
mindelig, maa de fornuftige Indbyggere først fordrives af Verden, og naar
Hovederne skal blottes for hans Capitaler, maa forefattede Meeninger først om¬
skabe hans Midler til Fortienester, hans Frisurer til Forstand, og hans Equi¬
page til Dyder. Dyden viser en bedre Vey, og Eders Stand forbinder Eder
til at betræde den samme. Legger Vind paa de Fuldkommenheder, der kand
sætte Eders Reputation paa en fast Fod, skammer Eder ikke ved at have de
priselige Egenskaber, der ofte findes hos dem, som J see over Skuldrene. Seer
paa Fæderne Landets Beste, og lader dets Velgaaende være Eder angelegen,
end og naar det ey stemmer overeens med Eders egne Absigter. Dannemark,
haver mange af de Børn, hvis Fodspor J uden Skamme kand følge. Det har
ypperlige Mænd, hvis Berømmelse vil aldrig uddøe. Det har en Fader, der
besidder de Fuldkommenheder, for hvilke han baade bør æres og elskes. Hans
Naade strækker sig til enhver, og hans medlidende Øye kaster end og sine Straa¬
ler til den ringeste Undersaat; bør ikke dette opmuntre Eder til at gjøre Eders
Berømmelse meere solide, og maa J ey af Mangel paa det, der egentlig kand
giøre Eder til velskikkede Borgere, blues ved Eder selv, naar en Hykler taler
det mindste til Eders Roes, og en Fuchsvandser finder de Egenskaber hos Eder
i Mængde, som ingen Fornuftig hidindtil har kundet see? Det er allene de
