Erindring til Læseren.
M¬
enneskenes Domme ere heel forunderlige, og de giøre ofte¬
Vanskeligheder, hvor ingen ere. De have det Begreb¬
om Sandhed, at den ikke altid tør yttre sig, og de tænke
om mange, at de skamme sig ved at høre den. Jeg bifalder dem ik¬
ke i dette Løgn og Sandhed ere stedse hinandens afsagde Fiender; men
hvorfor skulde jeg troe, at fornuftige Skabninger meere skulde elske
den første, end den sidste, og hvorfor skulde jeg indbilde mig, at
Sandheden i et Land meere end et andet er saa stinkende, at dens
Elskere maa krybe i Skiul, og er offentlig tør erklære sig som dens
Forfægtere,
Ved Slutningen af mine Betragtninger over flere lovede jeg i
Tiden at vilde raade Bod paa det Slags Hyklerier, der vise sig i u¬
grundede Berømmelsers Taler, Dedicationer, Liig-Prædikener, Le¬
stamenter &c. &c. &c. Mine Læsere havde neppe seet dette, førend
de strax gjorde nogle selsomme Slutninger: Det kunde efter deres
Tanker ikke andet være, end at i disse Ting maatte findes noget, som
jeg ey saa hastig torde legge for Dagen, og de ventede, at Satyren
vilde blive tagen paa den Fod, at den maaskee aldrig fik Lov at see
Lyser. Saaledes dømme de, der ere fremmede i deres egne Lande,
og ey har gjort sig Danmarks ædel sindede Jndbyggere bekiendte, skul
de vi tænke saa slet om vore Brødre, at Hyklere allene skulde være
behagelige, og kand vi, uden at fornærme Fæderne Landet ansee
Sandhed at være jaget i Landflygtighed? Hvad mig angaaer, har
jeg bedre Canker, og for at vise, at jeg hverken skammer mig ved at
