186
delig til at drage min Mæcenas af sit Mørke, at lade Verden vi¬
de, hvo Han er, og hvor ulyksalig Den var, hvis hans Lige¬
Mænd vare mange. Hvor maa jeg ikke falde i Forundring, naar
jeg betragter det Liggendefæe, som Deres Høy-gunstighed
besidder af Lærdom og rareste Videnskaber; Efter første Anseel¬
se synes det utroeligt, at en Mand, som man sielden seer med
andre Bøger i Haanden, end de, der faaes for en civile Priis
hos Jonas Fouqvet & Fils, skulde være saa stor en Polyhistor. En
Mand, der overlader sine faa Forretninger til andre, skulle han¬
have Leylighed til at forskaffe sig den Erudition, som jeg meener
Deres Høy-gunstighed har i en høy Grad; Jmidlertid hvor
vil tvivle der om: De, som have bedre Øyne end jeg, har end¬
nu ikke seet nogen Prøve paa Deres Bevaagenheds Lærdom,
ja de ere saa ublue, at de tør beskylde saa viis en Mand for en
utroelig gnorance; men mon Sandheden bør hentes af Deres
Munde, eller maa ikke det Gode, som jeg har i vente, giøre De¬
res velgrundede Dom aldeles til intet, Har ikke Deres Høy¬
gunstighed forsynet sit Kammer med et udvalt Bibliothek; Ere
ikke alle Bøgerne ypperlig conditionerede glimre de ikke af Guld¬
og vidner ikke Deres Glands om Eyerens Ømhed, der rører dem al¬
drig Er ikke nu en Slutning fra Bøgerne til Manden ubedragelig¬
Siger jeg ikke. En Mand, der har mange Penge, er en riig¬
Mand? Hvad kand da forbyde mig at sige: En Mand, der har
mange Bøger, er en lærd Mand; De Mennesker, der i Slut¬
nings Konsten ere u-erfarne, vilde vel betiene sig af min Syl¬
1) Et pommodenlig blev en Til Pisse
