18.
Saa oprigtig taler jeg med Deres Høy-gunstighed
for at bane mig Veyen til Deres Naade, jeg har forfattet min¬
Epistel i et for Dem forstaaeligt Sprog, at min Belønning
kunde være viis, naar mit Øyemærke kunde sees. Jeg er et Men¬
neske uden Penge, og Verden dømmer mig derfor uden Forstand¬
hvor vilde det gaae med Deres Bevaagenhed, hvis Lykken en
havde forsynet Dem med et anseeligt Arve-Gods; De er ufor¬
skyldt i saadan Situation, at De kand komme min Casse til Hielp;
Jeg har en allene sat Deres Navn paa et Blad af min Bog,
for at give den en Prydelse, men end og for at tale et got Ord
for min Pung. Det er sandt, jeg kunde nøyes med et Løfte om Be¬
lønning; men meener ikke Deres Høy-gunstighed, at jeg lige
saa lidet agter paa Deres Løfter, som De selv, Vil derfor
Deres Bevaagenhed lade nedfalde en liden Vederqvægelses
Draabe af Deres usædvanlige Gavmildhed i min nødtørftige
Pung, skal jeg herefter saaledes bruge min Pen til Deres Be¬
rømmelse, at jeg aldrig skal skrive Sandhed, med mindre en u¬
formodentlig Forandring i Deres Høy-gunstigheds Adfærd
skulde befale det.
Vidste jeg ikke at Deres Bevaagenhed fandt Fornøyelse i
at see det paa et Papiir, som mangler i Deres Liv, og at læse
den Roes, som De i Tiden kand fortiene, torde jeg ikke betiene
mig af saa stor Vitløftighed; Jeg er gandske vist forsikret om
Deres Assistence, og jeg kand derfor med desto større Beredvil¬
lighed foreskrive Deres Bevaagenhed som en nødlidende Pa¬
tient den belovede Recept:
