195.

Dine Læsere maa vel tilstaae, at denne Dedications Stil er gandske u¬
Mode. Hvad jeg her har skrevet, er ey at ansee for et Tilskrift i sig selv, men
3 sædvanlig, den Tiid kand ikke heller ventes, da den skulde komme i
som en Forklaring over dem, der have ingen Grund. Faa Bøger skrives i
vore Lande, der blive ziirede med Dedicationer, og hvo vilde sige, at de Be¬
rommelser, som findes i disse, skulde stride imod Sandhed, det er altsaa klart,
at jeg i sær har havt Øye paa deres Tilskrifter, der ere uden for os. Vil
man regne mig det til Last, at jeg befatter mig med Fremmedes Sager, sva¬
rer jeg, at andres Daarlighed bør tiene os til Advarsel. Vi vise os alt for
villige til at efterabe andre, og hvor snart kand det ikke skee, at den daglige
Misbrug, i hvilken vi paa andre Steder see Dedicationer at være, kand ind¬
snige sig hos vore egne Lands-Mænd, hvis man ey giør sig Fliid for at fore¬
komme saa stort et Onde.
Mit Forsæt med at give en Formular til et upartisk Testa¬
mente, har jeg efter en nøye Overleggelse fundet for got at for¬
andre; Jeg har betragtet de adskillige Følger, som et Foretagen¬
de af det Slags vilde drage efter sig; jeg har paa den eene Side
seet, at en død Mands Berømmelse, om endskiønt den maatte væ¬
re ugrundet, kand dog give de Efterladte en liden og løs Trøst, og
at en Søn, som af de Jldesindede maatte høre sine Forældres Udy¬
der, kand tage sin sikkerste Tilflugt til en opskruet Liig-Prædiken,
og henviise Malcontenterne til et ziirligt Testamente, der alle Ti¬
der er i Stand til at igiendrive de velgrundede Censurer, og giø¬
re alle de Laster usynlige, som enhver har seet i de Hensovedes
Liv. Paa den anden Side har jeg eftertænkt den anseelige Rabat,
som vilde møde i deres Regninger, hvis Jndkomster mange Steder
ere ringe nok, og ved adskillige Forandringer maaskee vil blive
mindre. En Mand, der for sin Afskeed fra Verden giør Anstal¬
ter til en hæderlig Liig-Færd, er ikke saa uskiønsom, at han skulde
forglemme at see Kirkens Betientere til gode; Naar han har be¬
skikket til Rixdaler for at tilhandle sig en kiøn Liig-Prædiken, næg¬
ter han ikke heller en ringere Betient sin Andeel, for at giøre sit
Navn udødeligt i et reputerligt Testamente. Som en Klokker el¬
